Foreningen af 1862
til den indenlandske Industries Fremme.

34 afgav Under 19de Mai 1796, hedder det blandt Andet: „Dersom Statens Næringer og de offentlige Afgifter nu fra ny af kande ordnes og bestemmes, da funbe det blive et vigtigt Spprgsmaal, om ikke al Jndfprsel og Udfprsel af Varer, eller kortere sagt, alle Hcmdelsrprelser, saalcenge disse ere i Bevægelse for at omsætte og erhverve, burbe lades ganske frit Lsb, og Midlerne til disse Rprelsersamt Prodnktet deraf alene belægges med Afgift. Statens Be- liggenhed for Handel og <5øfart, Erfaringerne om en fuld- fommen Frihandel, saa vidt disse fra andre Steder, s. Ex. Hamborg, Livorno, kunne haves, ja mange andre Omstcen- digheder vilde kunne synes at tale derfor. Men her ha- ves ikke frie Hænder. Efterhaanden ere Tvangslovene mbførte og befæstede. Efterhaanden ere Toldafgifterne stemvoxne og blevne nydvendige som en vigtig Hjælpekilde for Finantserne. Efterhaanden have Næringerne gnmdet sig ved Siden af Tvangen og Toldafgifterne selv, og kun efterhaanden synes altsaa Forandringen til mere Frihed i Handel at kunne indfyres. Dette forubfnt, skal Commis- sionen ikke driste sig til at gaae videre end at tilraade et System, hvor Forbud ophæves, Toldafgiftersammendrages og sættes i Forhold til Værdien af Varerne, paa hvilke de hæfte." Den paa denne Forestilling faldende allerhpiefte Re- foluttoii af 3die Juni 1796, som bifalder de af Finants- commissionen freinfatte Grundsætninger, beordrer udarbej- det „en stlldstcendig Plan til et forandret Handels- og Toldsystem for Danmark og Norge." I den Forestilling, hvormed det Vestindisk-Guineiske Rente- og General-Toldkammer Under 22de November 179(5 forelcegger de fornøbne Lovudkast til Approbation, Udtales blandt Andet: „Deres Majestæts Lovgivning for Landbo- væsenet og flere af Statens vigtigste Næringer og Indret- ninger vidner tydelig om Allerhyistsammes vise Hensigter i at forbinde borgerlig Frihed med Ret og Orden. Hande-