Foreningen af 1862
til den indenlandske Industries Fremme.

35 len, denne i en Ssstat saa rige Kilde til Næring ligesom til Stats-Indtægter, trænger sikkert til en Lovgivning, ind- rettet efter samme Grundsætninger og samme Hensigter. Fri- hed med Orden er Hovedgjenstand for Kammerets, ligesom den har vceretdet for Commissionens allerUnderdanigste Forflag." Endelig udtaler Indledningen til Forordningen af 1ste Februar af 1797: „Hovedforandringerne, som derved ind- fyres, og Grand ene, paa hvilke de ere byggede, ere især disse: Ved ældre og nyere Forbud mod Varers Jndfprsel eller Udfprsel have mange og vigtige Varesorter været Ude- lukkede fra Handelen ind til eller ub fra Kongens Riger. I lige Grad, som disse Forbud, tilsammentagne, have tvun- get Handel- og Skibsfart, have de ikke forfremmet Varers Frenlbringelse i Landet selv. Snmghandel er da jevnlig indtraadt i redelig Handels Sted, har berpvet vor Stats- kasse en Indtægt, som den kande behove, og saaledes samt i andre Maader virket til Skade for det Almindelige. Vi have derfor villet indskrænke de hidtil værende Forbud til saa lidet et Antal, som Vi efter Tider og Omstændigheder endnu have fandet muligt." I Perioden fra 1797 til Forordningen af 1ste Mai 1838, har der vel, ved siden af forskjellige Fremskridt, vceret gjort enkelte Undtagelser fra det som Regel opstil- lede Frihandelsprincip, — saaledes navnlig under Krigs- forhold, men Forordningen af 2den April 1814 hævede igjen de fra Krigstiden tilbageværende Forbild og Pl. af 27de Januar 1816 hævede Udførselstolden for 9 Vare- klasser, ligesom ogsaa enkelte Lovblld i denne Periode havde en reen indnstriel Charakteer, saaledes Placaten af 26de Januar 1825 til Fremme af Papirfabrikationen, — men disse Undtagelser vise hin, at Regjeringen ikke' har vceret fuldkonimen conseqvent i Systemets Gjennemfprelse. Ved Forordningen af 1ste Mai 1838 blev Indførse- len tilladt af alle Varer, ikkun med Undtagelse af Spille