Foreningen af 1862
til den indenlandske Industries Fremme.

44 Dette den bestaaende Toldlovgivnings Frihandelsstand- pUnkt, der til Dato har været fastholdt saavel af Rege- ringen som af Repræsentationen, og som Udtrykkelig til- traadtes af Grosserer-Societetet Under 25de JanUar 1858, — men opgaves af samme Under 25de Februar 1862, da nogle Grosserere pludselig opdagede, at det. Handelen og JndUstrien trængte til for at blomstre, var en engelsk „Frihandelstarif", — er saa retfærdigt og billigt, at det formeentlig ogsaa burde funne tilfredsstille Handels- standen. Det er nemlig, som bekjendt ikke Handelsmanden, men forbrugeren, som betaler Tolden, og saa lcenge Toldaf- giften er Wdvendig for Finantserne, er det Utvivlsomt netop i Forbrugernes Interesse, at denne lægges med et mindre Belpb paa flere Vareartikler, fremfor med et saa meget hpiere Belpb ikkun paa enkelte, navnlig naar disse ere Livsfornsdenheder. Naar, som hos os. Toldafgiften i det Hele er saa moderat, at der ikke kan være Tale om, at Indførselen af Varer fra Udlandet derved forhindres eller formindskes, kan Handelsstandens Fordring paa Op- hævelse af Tolden paa forfkjellige Artikler, — efter, Gros- serer-Societetets Tarifforslag paa saa godt som alle Fabri- kata strax, men efter Frihandelsforeningens Tarifforstag førft efter en kort Periode, i hvilken Tolden for disse ikkun sklllde vcere 5 pCt., — derfor fim o ære begrundet i et reent personligt Bekvemmelighedshensyn, der, saa lcenge Tolden oppebæres af nogle Varer, dog langtfra vil knnne faae en saa stor Betydning, som af Handelsstanden antaget. Men at ophæve Tolden hos os paa fremmede Fabrikata, forinden en tilsvarende Indrømmelse gjsres i de Lande, som ere Marked for vore egne JndUstri-, Fabrik- og Haand- værksfrembringelser, vilde Utvivlsomt være at gaae langt videre til Skade for disse Virksomheder, end et Hensyn til Handelsstandens Bekvemmelighed paa nogen Maade kan