Foreningen af 1862
til den indenlandske Industries Fremme.

45 retfærdiggøre. Enhver Told paa et saadant Fabrikat, som ogsaa er Gjenstand for Tilvirkning her i Landet, er i Dvrigt ikke at betragte som en Beskyttelsestold, idet en lav Afgift paa en saadan fremmed Vare hidtil, og med fuld- kommen Fpie, knn er bleven betragtet som en billig Kjen- delse, den fremmede Fabrikant bvr erlægge for at opnaae Afsætning paa vort Marked og deeltage i ßoncurrencen med vore egne Fabrikanter og Haandvcerkere, og forFor- brUgerne bliver det dog formeentlig Uden Betydning, om de svare deres Andeel til Statens Fornødenheder i Form af Told saavel paa Fornpdenhedsartikler som paa Fabrikater, eller det samme Belpb, deelt i Told paa Fornydenhedsar- tikler og t. Ex. en Indkomstskat; Forhold, som det ikke synes, at vore Frihandelsmcend af 1862 hidtil have gjort sig klare. Der staaer nu fun tilbage at formulere den Foran- dring i Industriforeningens Love, som efter det Udviklede maa ansees nødvendig. I Lovens § 18 hedder det: „Hund el s nd val g et behandler alle Handelsspprgs- maal". Jstedenfor denne Pastls foreslaaes indsat: „Told- og Handelsndvalget har i Industri-, Fabrik- og Haandvcerksdriftens Interesse stadig at hen- vende Opmærksomheden paa de bestaaende Told- og Han- delsforhold, og ved forestaaende. Forandringer i Toldlov- givningen og Toldtarifen navnlig at vaage over, at det af Regjeringen betegnede Princip, der ligger til Grand for denne Lovgivnings .Udvikling i dette Aarhnndrede, ikke forandres."