Foreningen af 1862
til den indenlandske Industries Fremme.

Siden Frihandelsforeningens Program under 28de Februar d. A. blev Udstedt, har Foreningens Tendents undergaaet meget mærkelige Svingninger; ja den sidste er af en saadan NatUr, at Let ligefrem kan betragtes som en Mærkelighed, om Foreningen holder synderlig længere sammen. Thi at sarntlige Foreningens Medlemmers Over- beviisning stUlde have kunnet taale saaledes at svinge med og befinde sig lige vel paa de sorfkjellige Standpunkter, kan ikke med megen Rimelighed antages. Enhver, hvem det var bekjendt, — og det maatte da sortrinsvils være Tilfældet met> Handelsstanden, — at Toldloven af 1797 brod med Beskyttelsessystemet, at Frihandelsprincipet med mere eller mindre Skarphed og Klarhed er bleven fastholdt son: Endeinaal lige siden den Lid, samt at ogsaa en-væsentlig Deel af Beskyttelsestolden efterhaanden er aldeles bortfalden eller betydeligt formind- ffet — Enhver, sige vi, hvem dette var bekjendt, kunde selvfølgelig ikklln opfatte Dannelsen af Frihandelsforeningen som skeet før at stolte det af Grosserer-Societetet til Nigsraadct indgivne Tarifforslag. Dette ligger ogsaa i Programmet, der klart og tydeligt udtaler, at det Aeaal, man vilde naae, var „en Toldlov bygget paa heelt aildre Grundsætninger end dem, som ere fulgte ved Udarbejdelsen af det Rigsraadet as Regeringen forelagte Lovudkast", hvilken nye Toldlov Programmet betegner som „den Opgave, Tidsaandens uafviselige Krav stiller", og yderligere detail- lerer som en Toldtarif, hvori Tolden „alene fastsættes efter Statens fmanisielle Fornødenheder" og hvori „Told- U')