Foreningen af 1862
til den indenlandske Industries Fremme.

4 afgifterne indskrænkes til saa faa Gjenstande som muligt". Maalet var endvidere at simplificere Kontrollen og for- mindske Udgifterne ved Skattens Opkrævning, og at styrke Skatteevnen ved at fjerne alle Hindringer for den frie Udvikling af JndUstri, Handel og Skibsfart; eller med andre Ord: Maalet, man vilde naae, var Gjennemforelsen af det fornævnte Forflag til en saakaldet Frihandelstold- tarif, hvilket af Grosserer-Societetet var indgivet til Rigsraadet som Modforflag til det af Regjeringen forelagte Udkast til en ny Toldtarif, og dette Maal ventedes op- naaet ved gjennem Frihandelsforeningm at tilvejebringe en stærk offentlig Mening, som med Kraft og Bestemthed Udtalte sig for dette Grosserer-Societetets Forslags Gjennem- forelse og Regjerings-Udkastets Tilsidesættelse. Det viste sig imidlertid meget hUrtigt, at de Mcend, som havde Ud- arbejdet Grosserer-Societetets Tarifforflag og tillige vare de betydeligste blandt Indbyderne til Dannelsen af Fri- handelsforeningen , havde forregnet sig. Bemeldte Tarif- forslag vandt ikke blot ikke nogen stærk Sympathi („Dag- bladet" og „Fædrelandet" nndtagne, hvis Redaktemer cre blandt Indbyderne og holde konsekvent fast ved Program- met); men fornden at Forslaget et engang kunde siges at ftemme med Frihandelspriucipet, paavistes saa mange og betydelige praktiske Mangler og saa stor Risiko for Finant- serne og Fare for JndUstrien derved, at det blev klart for Enhver, at Rigsraadet ligesaalidet som Regjeringen vilde understøtte det, men holde sig til den nærværende Told- lovgivnings Udvikling i Frihandelsretningen, hvorefter Beskyttelsestolden ikkun gradviis og deelviis skal fjernes. Allerede ved Modet den 25de Marts d. A., hvorved Frihandelsforeningen blev konstitueret, viste sig den foran- berorte Svingning i Foreningens Tendents; nrnit opgav stiltiende Grosserer - Societetets Tarifforflag og vedtog Lovene en bloc, hvis § 1 kun lyder paa „at fjerne