Foreningen af 1862
til den indenlandske Industries Fremme.

0 Hindringerne for den frie Udvikling af Handel, Skibsfart og Industri", Uden nogensomhelst Antydning afved hvilke Midler og paa hvilken Maade. Professor Kayser Ud- talte imidlertid, foranlediget af en Bemærkning fra Grosserer JUlins Ree, „at ogsaa han meente, at Overgangen bmde flee paa den Maade, at der fast- sattes en Periode, i hvilken Beflyttelsen gradviis skrrlde aftage (see Referatet i Frihandelssoreningens Tids- flrift 1ste Hefte Pag. 51). Nogen nærmere Antydning af Periodens Længde eller hvorledes denne gradvise Ned- sættelse i Beskyttelsestolden flnlde iværksættes, sindes ikke. Om Nedsættelsen stalde begnmdes ved en Undersøgelse af de fattiske Forhold med Hensyn til Beskyttelsestoldens virkelige Størrelse for de forfljellige Industri- og Haand- værks-Virksomheder, eller itiun flee med en ligelig Deel aarlig i Forhold til den vilkaarlig valgte Periodes Længde, er iinidlertid af en særdeles væsentlig Betydning for de forfljellige Virksomheder. Men hvorlidet man i det Hele har tænkt over disse Forhold og hvor Uklar og vaklende Forestillingen derom er hos Frihandelsmcendene, fremgaaer noksom deraf, at Professor Kayser i den Afhandling, hvormed det nævnte 1ste Hefte af Tidsskriftet begynder, igjen forlader sin fornævnte Anskuelse af 25de Marts og stiller sig aldeles paa den bestaaende Toldlovgivrlings Ud- viklings StandpUnkt, saaledes som paaviist i vort Nr. 139. Han siger nemlig i 1ste Hefte as Tidskriftet Pag. 8, at man, for at undgaae Ddelæggelse as JndUstrien og Tab for de JndUstridrivende, ved en ubesindig Fremgangsmaade, „skal gaae besindigt frem, ikke hæve Beflyttelsen paa eengang, men gradviis formindske den, saa at de JndUstridrivende, der under de nye Forhold ikke vilde være Udlandets KonkUrrence voxne, efter ha an den kunde drage deres Kapitaler og deres Arbejdskraft Ud af disse Erhverv og fore Grundlaget for deres Existent» over i en ny Levevei."