Foreningen af 1862
til den indenlandske Industries Fremme.

År: 1862

Forlag: I.D. Qvist & Comp

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 47

UDK: 338(489) For. gl

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 276 Forrige Næste
8 tilstanden tage det Hensyn til Industrien, som er absolllt nødvendigt for at give den Tid til at prove sine Kræfter og at forberede sig paa en mulig hidtil nkjendt Konkurrence. Det sees let, at dette as Hr. H. T. Udviklede Princip falder aldeles sammen med Professor Kaysers Udtalelse i Tidsskriftets 1ste Hefte, og saaledes ogsaa med Principet i den nærværende Toldlovgivning, som netop er den grad- vise Overgang til en Frihandelstarif, hovedsagelig med finantsielle Toldsatser, efter en omhyggelig Undersøgelse af de bestaaende faktiske Forhold; Frihandelsforeningens Be- styrelse er følgelig ester sin afgivne Erklæring enig i dette Princip for Udviklingen. Hr. H. T. Udvikler Principet notere, ved med Hensyn tit nogle Modifikationer i det Rigsraadet forelagte RegjeringsUdkast til Toldtarifen at bemærke: „Tolden for alle Raastoffer og Halvraastoffer, der indføres fra Udlandet og ere nødvendige for vor Jndnstri, bor afskaffes, herunder indbefattet Tolden paa Steenkul, der er en saagodtsom for enhver Industrigreen nødvendig Artikel. Til Gjengjæld herfor bortfalder i det Hele Beskyttelsestolden for de Jndilstrigrene, hvis Produktion har været betynget med Indførselstold paa ovennævnte Stoffer. Indførselstolden vedbliver altsaa at hvile paa de Artikler, for hvis Vedkommende Len as rcent finantsielle Hensyn er nødvendig, samt endvidere i passende moderate Satser paa de Gjcnstande, til hvis Fabrikation Raastofferne hidtil have været tagne enten i Landet selv eller ere indførte toldfrie fra Udlandet"; og i Overeensstemmelse hermed har han Udarbejdet sit detaillerede Tarifforftag, paa hvis Detail vi selvfølgelig ikte her kunne gaae ind, men som silkert nok vil blive Underkastet en nærmere Kritik. Hvorledes er altsaa Frihandelssoreningens Stilling? Efter Programmet tiltraadtedm Grosserer-Societetets til Rigsraadet indgivne Forflag til en saakaldet Frihandels- toldtarif, som blev opstillet som Modforslag mod Rc-