Foreningen af 1862
til den indenlandske Industries Fremme.
År: 1862
Forlag: I.D. Qvist & Comp
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 47
UDK: 338(489) For. gl
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
9
gjeringsudkastet, og ønskedes vedtaget istedetfor dette, hvis
Princip man forkastede. Efter første Hefte as Fri-
handelsforeningens Tidsflrift sees Programmet at være op-
givet, og Formaalet i Lovens § 1 udtrykt i Almindelighed
saaledes: „ved alle til Foreningens Raadighed staaende
Midler at virke hen til at fjerne Hindringerne for den frie
Udvikling af Handel, Skibsfart og Jndnstri"; men man
er, paa Grlind af denne Udtrykkenes Almindelighed og de
modstridende Udtalelser, i Uvished om, hvorledes Pro-
grammet er modificeret, om i Retningen af de saakaldte
moderate Frihandelsmænd, Ler vil sætte en sidste Frist for
Beskyttelsestoldens Bestaaen, — med eller uben sorholds-
viis Aftagen i denne Periode, — eller i Retningen af
den bestaaende Toldlovgivnings gradevise Udvikling og
saaledes i fulfcfomnieit Overensstemmelse med Regjeringen
og det Standpunkt, som Foreningen af 1862 til den
indenlandske Industries Fremme indtager. Ester Tids-
striftets 2det og 3die Hefte maa det nu antages, at
Foreningen i Principet har slUttet sig til den bestaaende
Toldlovgivning, saa at Regjeringen, Frihandelsforeningen,
'den gamle JndUstriforenings Majoritet og Foreningen af
1862 til den indenlandske JndUstries Fremme fortiden
ganske indtage samme Standpunkt. Dog kan neppe Nogen,
efter hvad der foreligger, svare for at Stillingen ikke atter
vil Uildergaae Forandring.
Imidlertid er dette Resultat ikke Uden Interesse og
tilmed et Resultat, hvorved den sunde praktiske Sands
feirer en stor Trinmph over eensidig Selvklogffab og
taabelig Esterabelseslyst; men hvem kommer ikke ved denne
SlUtning paa Frihandelssoreningens Stormløb mod den
bestaaende Toldlovgivning uvilkaarlig til at tænke paa den
gamle Historie om Bjerget, der efter store Anstrcengelser
og Ophævelser fedte en komisk lille Minis?