Bidrag Til Undersøgelse Af Byggevirksomhed I Danmark I De Sidste 75 Aar

88 kommer Genopførelsen af brændte Bygninger, Udgiften hertil (Brandskaderne) er O,13 pCt. gennemsnitlig for hele Landet 1875 —1906, for Landbrugsbygninger mere, i Byerne langt mindre. Det vil da vistnok være rigtigt, naar Udgiften til Reparationer sættes til 1 pCt. af Assurancesummen. 1871—1906 var den gennemsnitlige aarlige procentvise For- øgelse for hele Landet af Assurancen 3,5, af Bygningsmassen 2,7 pCt. Lægges 1 pCt. til for Reparationsarbejdet, bliver det samlede Bygningsarbejde henholdsvis 4,5 og 3,7, Reparationsarbejdet udgør da 22 eller 27 pCt. af den hele Byggevirksomhed. Der kan være Tvivl om Procenten i denne Forbindelse skal regnes ud for Assu- rancen eller Bygningsmassen. Det første vil være det rigtige, naar der tænkes paa de Penge Reparationerne koster, Udgiften til dem stiger, eftersom Byggeprisen stiger og snarest stærkere, da de kræver forholdsvis langt mere manuelt Arbejde og mindre Materiale end Nybygninger, og Arbejdslønnen er steget i det mindste langt mere end Materialpriserne, disse har snarere været uforandrede. Tænkes der derimod paa den Beskæftigelse, som Reparationerne giver Byggeerhvervene, var det maaske bedst at holde sig til Bygningsmassens Forøgelse. Imidlertid har denne Tvivl ikke praktisk Betydning. De to Tal 22 og 27 ligger saa nær hinanden, at deres Gennemsnit kan tages. Resultatet er da, at 1/i af den hele Byggevirksomhed er Re- parationsarbejde. Dette har altsaa megen stor Betydning for Bygge- erhvervene, men, som det senere skal vise sig, en meget forskellig for de forskellige Fag, langt større f. Eks. for Malere end for Murere, for Murermaterialier spiller de en ringe, for Støbegods en stor Rolle. Reparationernes Hovedbetydning for Erhvervene er dog ikke at de giver dem megen Beskæftigelse, men at de formindsker de store Svingninger heri, som Nybygningsarbejdet er underkastet. 1. Nybygningsarbejdet. Alle Fag er her ens stillede, deres Beskæftigelse svinger som Tilvækstprocenterne for Bygnings- massens (Assurancesummens) Forøgelse. Dog maa for længere Tidsrum regnes med, at Bygningsmaaden forandres, saa at der f. Eks. er blevet Brug for forholdsvis færre Tømrere og Bygnings- snedkere og for mindre Trælast, derimod mere Jern. 2. Reparationsarbejdet. Fagene er her uens stillede, der er enten ingen Svingninger i dette Arbejde eller, hvis de forekomme, er de ganske forskellige fra Nybygningernes. Reparationernes udlignende Indflydelse er af en saadan Be-