Bidrag Til Undersøgelse Af Byggevirksomhed I Danmark I De Sidste 75 Aar
Forfatter: V. Schou
År: 1911
Forlag: H. Hagerups Forlag
Sted: København
Sider: 221
UDK: 69 Sch
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
tydning, at det vilde være af den største Interesse at vide, om de
er underkastet Svingninger, og i saa Fald, hvordan de svinger.
Mulig kan erfarne Mænd udtale sig derom. Her kan kun gøres
nogle almindelige Bemærkninger. I Almindelighed er det vel
saaledes, at Huse, der bebos af Ejeren selv, kan blive forsømte i
daarlige Tider, medens Huse, der udlejes, formodentlig bliver
særlig godt vedligeholdte og forbedrede, naar der er stor Leje-
ledighed, dels fordi Folk flytter mere, naar de har meget at vælge
imellem, og Flytninger medfører megen Reparation, dels for at
lokke Lejere til de ledige Boliger. Huse til Næringsbrug kan
baade tænkes at forsømmes, naar Fortjenesten er ringe, og at for-
bedres for at skaffe bedre Vilkaar for det Arbejde, der sker i dem,
bekvemmere Indretninger for dets raske Gang. Her er altsaa For-
hold, der arbejder i modsat Retning. Men en betydelig Rolle
spiller det dog, at naar der bygges lidt, er Haandværkerne lettere
at faa fat i og vel ogsaa billigere til det ikke altid yndede Re-
parationsarbejde, og Materialerne er afgjort billigere. Disse for-
skellige Momenter taler for, at Reparationerne ikke har Svingninger,
og at de, hvis de findes, gaar i den Retning, at der repareres
mest, naar der bygges lidt.
Man ved heller ikke meget om det forskellige Forhold, hvori
de enkelte Fag deltager i Reparationsarbejdet, hvad der kan kaldes
deres Reparationsprocent. I Gennemsnit af alle Fag er Repara-
tionsprocenten altsaa 1. Naar et Hus har kostet 10,000 Kr. at
bygge, vil det i Reparationer det ene Aar med det andet koste
1 pCt. heraf eller 100 Kr. aarlig. Men Byggesummen falder jo i
forskellige Dele, var der f. Eks. gaaet 300 Kr. til Malerarbejde,
saa vil man dog ikke nøjes med 3 Kr. aarlig til Malerreparationer,
det er for lidt, der vil mulig kræves 24 Kr., i saa Fald er Malernes
Reparationsprocent 8. Dette er et meget højt Tal, for andre Pag
vil Reparationsprocenten være anderledes, maaske kun '/ü pCt. eller
1,5 eller 2 eller 4. Men som sagt meget kan der ikke oplyses
derom, det vil senere blive omtalt, og de her nævnte Procenter
refererer sig netop til nogle bestemte Forhold, som da vil findes
at synes at have Sandsynlighed for sig.
Tiltrods for al denne Usikkerhed er det dog ganske nød-
vendigt at søge at danne sig et Billede af Reparationernes Ind-
flydelse som formindskende Svingningerne i Byggeerhvervenes
Beskæftigelse. Det kan ske paa følgende Maade:
I et tidligere Afsnit er fundet, at af alt, hvad der her i Landet
er bygget i de 36 Aar 1871—1906, falder