ForsideBøgerBidrag Til Undersøgelse A…mark I De Sidste 75 Aar

Bidrag Til Undersøgelse Af Byggevirksomhed I Danmark I De Sidste 75 Aar

Forfatter: V. Schou

År: 1911

Forlag: H. Hagerups Forlag

Sted: København

Sider: 221

UDK: 69 Sch

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 250 Forrige Næste
tydning, at det vilde være af den største Interesse at vide, om de er underkastet Svingninger, og i saa Fald, hvordan de svinger. Mulig kan erfarne Mænd udtale sig derom. Her kan kun gøres nogle almindelige Bemærkninger. I Almindelighed er det vel saaledes, at Huse, der bebos af Ejeren selv, kan blive forsømte i daarlige Tider, medens Huse, der udlejes, formodentlig bliver særlig godt vedligeholdte og forbedrede, naar der er stor Leje- ledighed, dels fordi Folk flytter mere, naar de har meget at vælge imellem, og Flytninger medfører megen Reparation, dels for at lokke Lejere til de ledige Boliger. Huse til Næringsbrug kan baade tænkes at forsømmes, naar Fortjenesten er ringe, og at for- bedres for at skaffe bedre Vilkaar for det Arbejde, der sker i dem, bekvemmere Indretninger for dets raske Gang. Her er altsaa For- hold, der arbejder i modsat Retning. Men en betydelig Rolle spiller det dog, at naar der bygges lidt, er Haandværkerne lettere at faa fat i og vel ogsaa billigere til det ikke altid yndede Re- parationsarbejde, og Materialerne er afgjort billigere. Disse for- skellige Momenter taler for, at Reparationerne ikke har Svingninger, og at de, hvis de findes, gaar i den Retning, at der repareres mest, naar der bygges lidt. Man ved heller ikke meget om det forskellige Forhold, hvori de enkelte Fag deltager i Reparationsarbejdet, hvad der kan kaldes deres Reparationsprocent. I Gennemsnit af alle Fag er Repara- tionsprocenten altsaa 1. Naar et Hus har kostet 10,000 Kr. at bygge, vil det i Reparationer det ene Aar med det andet koste 1 pCt. heraf eller 100 Kr. aarlig. Men Byggesummen falder jo i forskellige Dele, var der f. Eks. gaaet 300 Kr. til Malerarbejde, saa vil man dog ikke nøjes med 3 Kr. aarlig til Malerreparationer, det er for lidt, der vil mulig kræves 24 Kr., i saa Fald er Malernes Reparationsprocent 8. Dette er et meget højt Tal, for andre Pag vil Reparationsprocenten være anderledes, maaske kun '/ü pCt. eller 1,5 eller 2 eller 4. Men som sagt meget kan der ikke oplyses derom, det vil senere blive omtalt, og de her nævnte Procenter refererer sig netop til nogle bestemte Forhold, som da vil findes at synes at have Sandsynlighed for sig. Tiltrods for al denne Usikkerhed er det dog ganske nød- vendigt at søge at danne sig et Billede af Reparationernes Ind- flydelse som formindskende Svingningerne i Byggeerhvervenes Beskæftigelse. Det kan ske paa følgende Maade: I et tidligere Afsnit er fundet, at af alt, hvad der her i Landet er bygget i de 36 Aar 1871—1906, falder