Bidrag Til Undersøgelse Af Byggevirksomhed I Danmark I De Sidste 75 Aar

99 deres vigtigste Klasse: Avlsbygningerne som Repræsentant, videre kan der ikke naas. Ganske specielle Bygninger findes jo ogsaa, men forholdsvis kun faa, saaledes er Kirkernes Assurancesum (de behøver iøvrigt ikke at være forsikrede for den hele Værdi) kun 2,5 pCt. af den samlede Assurancesum. Der haves ingen direkte Oplysninger om, hvor stor en Del af Landbrugsbygningernes Værdi, der falder paa de egentlige Avls- bygninger, Stalde, Lader m. m. Af det her brugte Materiale fra de to Arkitekters Overslag faas, ved samtidig at tage Hensyn til Antallet af Gaarde og Huse med Jord, at ca. 70 pCt. af Bygnin- gernes Værdi falder paa Avlsbygningerne. Mere fyldigt Materiale haves dog i „Landmandsbogen“ fra 1896, 3. Bind. Det omfatter ca. 150 Ejendomme af forskellig Størrelse, omtrent ligelig fordelt mellem Jylland og Øerne og findes Side 495 i Tabellerne 15 og 16. Derefter udgjorde af den hele Bygningsværdi Værdien af de Bygninger, der ikke er Husholdnings- og Beboelsesbygninger føl- gende pCt.; Ejendomme under 50 Td. Land. ... 62 pCt. — paa 50—200 Td. Land. . 63 - — - 200—500 Td. Land . 65 - over 500 Td. Land. ... 78 Jylland.........................63 - Øerne...........................64 - altsaa et meget godt stemmende Resultat, hvoraf 2/3 af Bygnings- værdien falder paa Avlsbygninger. At det ikke afviger meget fra de paa anden Maade fundne 70 pCt. kan maaske give det ringe Materiale, hvorpaa disse 70 pCt. grunder sig, forøget Værdi som Norm. Landbrugsbygningerne havde i 1900 en Værdi af 1100 Mill. (Note Afsn. IX), 2/3 heraf er godt 700 Mill., der atter er ca. 25 pCt. af Landets hele Assurance, der i det Aar var ca. 3000 Mill. Naar hertil føjes, at ca. 12 pCt. af Assurancen falder paa offentlige Bygninger (Note Afsn. IX), er dette iøvrigt det eneste, der kan oplyse om Værdien af de forskellige Slags Bygninger. Ved de Skemaer, der udfyldes til Vurdering til Ejendomsskyld, fordres Assurancesummen opgivet bl. m. a., saa der er mulig Udsigt til efterhaanden at komme mere paa det Rene med disse Forhold. Det vilde jo være af den største Interesse at kende dem, f. Eks. hvormeget Kapital, der staar i Huse til Næringsdrift, Fabrikker m. m. og i Beboelseshuse, og at kunne T