ForsideBøgerBidrag Til Undersøgelse A…mark I De Sidste 75 Aar

Bidrag Til Undersøgelse Af Byggevirksomhed I Danmark I De Sidste 75 Aar

Forfatter: V. Schou

År: 1911

Forlag: H. Hagerups Forlag

Sted: København

Sider: 221

UDK: 69 Sch

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 250 Forrige Næste
100 følge Anvendelsen af de meget store Summer, der fastgøres i Byg- ninger. Se iøvrigt Note Afsnit IX. Ved Fordelingen af Reparationsudgifterne har man derimod kun meget lidt at gaa ud fra. Noget bestemt vides kun om Maler- arbejdet og endda kun fra et enkelt, men meget omfattende Til- fælde, idet det er oplyst for Københavns Kommunes Bygningers Vedligeholdelse, at 3/4 af den samlede Udgift hertil gaar til Maler- arbejde, noget, der stemmer med, at man véd, at det altid er en betydelig Post. Landets samlede Assurance var 1908 4000 Mill. Kr., der gaar 1 pCt. heraf eller 40 Mill. Kr. aarlig til Reparationer, hvoraf altsaa Malerarbejdet skulde være 10 Mill. Med normal Ny- bygningsprocent 3,30 i 1906 skulde aarlig bygges for 130 Mill. Kr. og heraf er ifølge sidst meddelte Tabel Malerarbejdet 3 pCt. eller 3,9 Mill. Kr., ialt aarligt Malerarbejde for 13,9 Mill. Kr., hvoraf Reparation 72 pCt. eller 3/4. Det passer ikke daarligt med, hvad der er sagt i „Industriberetningen“ 1908, Side 128, at for Malere er 4/5 Reparationsarbejde, Vs nyt Arbejde. For at være netop 4/s Reparation skulde i ovenstaaende Beregning nyt Arbejde kun være 2 pCt. af Byggesummen, noget der absolut ikke passer med Over- slagene for København, eller ogsaa der skulde være Reparation for 15,6 Mill. Kr. over af hele Reparationsudgiften, hvad der strider mod Erfaringerne for København. Uoverensstemmelsen mellem 3/i og 4/s peger da snarest paa, at det første Forholdstal er det rigtige. Men udover dette vides kun, at Reparationer ikke kræver meget Murer-, Tømrer- og Snedkerarbejde, derimod betydelig mere Jernstøberarbejde (Fornyelse af Kakkelovne og Komfurer) Blikken- slagerarbejde (Tag og Tagrender) og Glarmesterarbejde. Endvidere at der for de tre førstnævnte Fag af Murere brugtes meget mindre Materiale end ved nyt Arbejde, at Træ er mere forgængeligt end Murværk, og at det derfor kan antages at der bruges mere Tømrer- end Murermateriale (maaske Kalk undtagen). Der er da ikke andet for end at opstille en Fordeling, der tager Hensyn hertil, idet der for Nemheds Skyld tages et Hus med Byggesum 10000 Kr. Selvfølgelig bliver dette svævende i høj Grad, dog vilde Forsøg vise, at der ikke er absolut frit Spillerum for Gisningerne, naar dels Udgifterne i Kroner og dels Reparationsprocenterne skal bevare de antydede Forhold til hinanden mellem de forskellige Fag. Men naturligvis, Spillerummet er stort nok endda, saa stort, at de virkelige Forhold, hvis de kendtes, vilde blive en Del anderledes.