ForsideBøgerBidrag Til Undersøgelse A…mark I De Sidste 75 Aar

Bidrag Til Undersøgelse Af Byggevirksomhed I Danmark I De Sidste 75 Aar

Forfatter: V. Schou

År: 1911

Forlag: H. Hagerups Forlag

Sted: København

Sider: 221

UDK: 69 Sch

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 250 Forrige Næste
215 (linger paa flere Hundrede Aar ere ikke helt ualmindelige. Deutscher Baukalender angiver Varigheden d. e. det Tidsrum efter hvilket de trods regelmæssige Reparationer maa rives ned, for private Huse til Beboelse, Avlsbygninger, Fabriker m. m. til 100—150 Aar, for særlig gode Beboelseshuse til 150—200 Aar. Meget kan der ikke bygges paa slige skematiske Opgivelser (netop i Tysk- land er der jo mangfoldige Privathuse, der ere meget ældre) men noget maa de vel gaa ud fra. Hos os finder man paa de gamle Rytterdistrikter endnu eksisterende mange, vist de fleste, af Kong Frederik IV.s 240 Skoler. Det er ganske beskedne Huse, dog af Grundmur, de ere 200 Aar gamle, og naar de afløses af moderne Skoler, sælges de til privat Beboelse. En Klasse endnu beskednere Huse er Nyboder i København, der tildels er over 250 Aar gamle. En Alder af 100—150 Aar er altsaa i og for sig ikke særlig høj, endnu mindre naar det erindres, at Ildebrande afløse Husene paa Landet, rigtignok gamle og nye nogenlunde i Flæng, naar de ere gennemsnitlig 120 Aar gamle, og at dette er en meget væsentlig Grund til, at der ikke er flere gamle Huse end Tilfældet er. Hvis derfor Erstatningsbyggeriet alene afhang af Husenes Al- der, vilde det rimeligvis kun faa meget ringe Betydning. Ganske vist kan man ikke rette sig efter Tabellen, fordi Forudsætningen om Byggeriets Regelmæssighed i Gennemsnit af Tiaar ikke slaar til, men i dette Tilfælde bevirker de virkelige Forhold rimeligvis en Formindskelse af Erstatningsbyggeriets Betydning. Der var jo nemlig i lang Tid, indtil ca. 1840 meget lidt Byggeri her i Landet, langt mindre end Byggeprocenten 2,5, og dette faar en bestemt Indflydelse. Hvis Bygningsmassen i et eller andet fjernt liggende Aar var 100, saa vilde der med 2,5 pCt. Tilvækst i hint Aar være bygget 2,5. Efter 100 Aar vilde Bygningsmassen med stadigt aarligt Tillæg af 2,5 pCt. være vokset til 1181, og Tilvæksten 2,5 pCt. heraf bliver 29,5. Hvis Husenes Varighed er 100 Aar, skulde nu hine Huse opførte for 100 Aar siden nedrives og fornyes, alt- saa en Bygningsmasse af 2,5, saa at det hele Byggeri blev 32. I Forhold til Tilvækstbyggeriet 29,5 der sættes lig 100 blev hele Byggeriet 108, og dets Procent 2,5 X 1,08 lig 2,70, Erstatnings- byggeriets Procent er da 0,20. Det er paa denne Maade Tabel 1 er udregnet. Men var der i det første Aar eller dets nærmeste Forgængere kun bygget t. Eks. 1,5 fik man ikke 32 men 31, og ikke 108 men 105, og Erstatningsbyggeriets Procent blev kun 0,12. Den omvendte Udvikling kan jo ogsaa ske, der er Kon- junktursvingninger i Byggeriets aarlige Omfang, de have gentaget