Bidrag Til Undersøgelse Af Byggevirksomhed I Danmark I De Sidste 75 Aar
Forfatter: V. Schou
År: 1911
Forlag: H. Hagerups Forlag
Sted: København
Sider: 221
UDK: 69 Sch
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
7
store Forandringer i saa Henseende er der dog næppe sket, uden
at de staar i Forbindelse med forøget Plads.
I de Normer for Vurdering til Assurance, som gælder i Kø-
benhavns Brandforsikring, gives en Beskrivelse for alle Beboelses-
huse under Et, og denne Beskrivelse er uforandret fra 1896 til
1907, altsaa et Tidsrum, hvor man vel maatte mene, at nogle af
de største Forandringer er sket. Normerne fastsætte en vis Pris
— denne er forandret — for en Kvadratalen Etageareal, og alle
Afvigelser af større Betydning, ogsaa i Højde af Værelserne, fra
Beskrivelsen vurderes saa særskilt. Disse Afvigelser fra Normen
kan altsaa bevirke en Forøgelse af Assurancesummen, men det
har i denne Forbindelse kun Betydning, hvis slig Forøgelse til
Tider er større end til andre Tider. Et ganske nøjagtigt Grundlag
for Udregningen af Assuranceprisen haves derfor ikke. Men dels
kan man paa dette Grundlag ikke naa videre, dels er det ikke
andet end, hvad der saa tit træffes for Varepriser fra forskellige
Aar, mellem hvilke der ogsaa kan ligge en Forandring af Varens
Kvalitet, og endelig spiller det kun en ringe Rolle her, hvor ikke
et Hus, men Gennemsnittet af en stor By skal undersøges, noget
der ogsaa vil fremgaa af det efterfølgende.
I København kendes Etagearealet, fordi det bruges til Paa-
ligning af denne Bys kommunale Arealskat, ligesom det brugtes
indtil 1904 til den da ophævede, for hele Landet îælles Bygnings-
afgift. Denne hvilede ikke paa Landbrugsbygninger, men paa de
fleste andre private Huse paa Landet og paa Købstadbygninger,
omtrent i samme Omfang som i København, omend Ligningen
skete efter forskellige Regler. Etagearealet i Købstæderne er
imidlertid ikke opgjort, mærkeligt nok synes det heller ikke muligt
udenfor København at faa selve Skattens aarlige Beløb opgivet
undtagen for en Del af Aarene. Det har for saa vidt mindie at
sige, som Skatten her paalignedes paa en Maade, saa man ikke
som i København fra den kan slutte med Nøjagtighed til det be-
skattede Etageareal. Dog vilde Skattebeløbet være nogen Rette-
snor ved Sammenligninger.
For København er Etagearealet offentliggjort i „Statistiske
Oplysninger“ om denne By, fra deres femte Bind tillige om Fre-
deriksberg. Heri findes Tallene fra 1876, men ved megen Fore-
kommenhed fra Stadskonduktøren er det lykkedes at kende Etage-
arealet fra 1860. Før den Tid er det beregnet ved Hjælp af
Bygningsafgiftens aarlige Beløb. Samtlige disse Tal findes i Tabel
HL, Afsnit IX. Etagearealet omfatter dog ikke offentlige Bygninger.