ForsideBøgerBidrag Til Undersøgelse A…mark I De Sidste 75 Aar

Bidrag Til Undersøgelse Af Byggevirksomhed I Danmark I De Sidste 75 Aar

Forfatter: V. Schou

År: 1911

Forlag: H. Hagerups Forlag

Sted: København

Sider: 221

UDK: 69 Sch

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 250 Forrige Næste
7 store Forandringer i saa Henseende er der dog næppe sket, uden at de staar i Forbindelse med forøget Plads. I de Normer for Vurdering til Assurance, som gælder i Kø- benhavns Brandforsikring, gives en Beskrivelse for alle Beboelses- huse under Et, og denne Beskrivelse er uforandret fra 1896 til 1907, altsaa et Tidsrum, hvor man vel maatte mene, at nogle af de største Forandringer er sket. Normerne fastsætte en vis Pris — denne er forandret — for en Kvadratalen Etageareal, og alle Afvigelser af større Betydning, ogsaa i Højde af Værelserne, fra Beskrivelsen vurderes saa særskilt. Disse Afvigelser fra Normen kan altsaa bevirke en Forøgelse af Assurancesummen, men det har i denne Forbindelse kun Betydning, hvis slig Forøgelse til Tider er større end til andre Tider. Et ganske nøjagtigt Grundlag for Udregningen af Assuranceprisen haves derfor ikke. Men dels kan man paa dette Grundlag ikke naa videre, dels er det ikke andet end, hvad der saa tit træffes for Varepriser fra forskellige Aar, mellem hvilke der ogsaa kan ligge en Forandring af Varens Kvalitet, og endelig spiller det kun en ringe Rolle her, hvor ikke et Hus, men Gennemsnittet af en stor By skal undersøges, noget der ogsaa vil fremgaa af det efterfølgende. I København kendes Etagearealet, fordi det bruges til Paa- ligning af denne Bys kommunale Arealskat, ligesom det brugtes indtil 1904 til den da ophævede, for hele Landet îælles Bygnings- afgift. Denne hvilede ikke paa Landbrugsbygninger, men paa de fleste andre private Huse paa Landet og paa Købstadbygninger, omtrent i samme Omfang som i København, omend Ligningen skete efter forskellige Regler. Etagearealet i Købstæderne er imidlertid ikke opgjort, mærkeligt nok synes det heller ikke muligt udenfor København at faa selve Skattens aarlige Beløb opgivet undtagen for en Del af Aarene. Det har for saa vidt mindie at sige, som Skatten her paalignedes paa en Maade, saa man ikke som i København fra den kan slutte med Nøjagtighed til det be- skattede Etageareal. Dog vilde Skattebeløbet være nogen Rette- snor ved Sammenligninger. For København er Etagearealet offentliggjort i „Statistiske Oplysninger“ om denne By, fra deres femte Bind tillige om Fre- deriksberg. Heri findes Tallene fra 1876, men ved megen Fore- kommenhed fra Stadskonduktøren er det lykkedes at kende Etage- arealet fra 1860. Før den Tid er det beregnet ved Hjælp af Bygningsafgiftens aarlige Beløb. Samtlige disse Tal findes i Tabel HL, Afsnit IX. Etagearealet omfatter dog ikke offentlige Bygninger.