Bidrag Til Undersøgelse Af Byggevirksomhed I Danmark I De Sidste 75 Aar
Forfatter: V. Schou
År: 1911
Forlag: H. Hagerups Forlag
Sted: København
Sider: 221
UDK: 69 Sch
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Thi som nævnt, til Grundlag for Assuranceprisen ligger Bygge-
prisens Udvikling gennem noget længere Perioder, og denne af-
hænger atter væsentligst af Priserne paa Arbejde og Materialien
Men disse Prissvingninger for Arbejde og Materialier hver for sig
forplanter sig over store Omraader eller er fælles for saadanne, og
ikke mindst gælder det i et lille Land som vort, at Prissvingningerne
i dets forskellige Dele ikke blot gaar i samme Retning, men er af
ret ens Styrke. Det gælder jo kun om Overensstemmelse i Hoved-
trækkene af Assuranceprisens Forandringer i Landets Dele.
Københavns Bygningsmasse og Assurancepris.
Ligesaa forskellige som Bygninger er Skibe. Man maaler
derfor Handelsflaadernes Størrelse ikke efter Skibenes Antal, men
efter deres Rumindhold d. e. efter deres samlede Tal af Register-
tons, uden iøvrigt at tage Hensyn til de enkelte Skibes meget
forskellige Udstyrelse eller Formaal. Kun regnes med at en Damp-
skibstons er mere effektiv end en Sejlskibstons. Paa samme Maade
vil man kunne danne sig et samlet Udtryk for alle Bygninger
gennem deres Rumindhold, uden iøvrigt at beskæftige sig med de
enkeltes Art og Brug. Noget lignende har da ogsaa længe været
anvendt her i Landet til Brug for Bygningernes Ansættelse til
Skat, dog har man nøjedes med et Flademaal i Stedet for Rum-
maal, men ogsaa dette er meget godt Fællesmaal. Dette Maal er
Etagearealet d. e. det samlede Areal af alle Etagernes Gulvflader.
Den samme Mængde Etageareal i 1835 og 1906 repræsenterer da
den samme Bygningsmasse uden Hensyn til, at den nu har en
langt større Værdi end før, fordi Assuranceprisen er steget meget,
og de to Arealers Assurancesum derfor er forskellig.
Ganske vist kan det indvendes, at et Hus fra 1835 er forskellig
fra et, der bygges nu, med samme Etageareal og tjenende samme
Formaal for Eksempel som Bolig for Folk af samme Livsstilling;
selv om Byggeprisen var forblevet ens, vilde det nye Hus være
dyrere at bygge, hvis der nu stilles større Fordringer til dets
Godhed og Bekvemmelighed. Den vigtigste Stigning af For-
dringerne gaar dog ud paa forøget Plads, vel navnlig flere Værelser,
men det er jo netop blevet udtrykt gennem forøget Etageareal, og
er dette blevet uforandret, vil det nu være beboet af færre Men-
nesker. Større Højde af Værelserne eller bedre Udstyrelse og
Bygningsmaade vil vel ikke give sig Udtryk i dette Maal, men