Bidrag Til Undersøgelse Af Byggevirksomhed I Danmark I De Sidste 75 Aar

17 jo mest i Byerne. Thi disse kunne vel til en Tid staa tomme og ikke give Rente af Byggesummen, men der kommer med Sikker- hed en Tid, da de gør deres Nytte. Men det gælder ikke hine Penge, der er medgaaede til, hvad nu Intet er værd, det bliver aldrig noget værd, de Penge er tabte for bestandig. At der i København i en nylig Aarrække blev bygget for mange Huse til Udlejning, er et Tab for stedse for Byggeerhvervene, der i nogle Aar var for stærkt beskæftigede, for derefter at ligge stille, en Udligning af alt dette Byggeri paa længere Tid, vilde have skaffet dem langt større Fordel. Det er vel ogsaa meget skadeligt ved at give et Pengetab i de Aar, til alt dette er taget i Brug, men det er et Tab, der begrænser sig til Aar. Det har jo da ogsaa vist sig, at Lejeledigheden for Beboelsesbygninger i København er fra 7,2 pCt. i 1907 gaaet ned til 3,9 pCt. i 1910, eller naar 3 pCt. regnes for normalt, er den unormalt høje Lejeledighed paa disse 3—4 Aar faldet fra 4,2 til 0,9 pCt., ifølge „Københavns Statistik i 1909“. Med Forretningslokaler er derimod kun en ringe For- bedring, her er stadig særdeles mange ledige. Derimod vilde man vist let kunne finde i andet Byggeri her i Landet lige saa store Summer anbragte, der er tabt for stedse. Forskellen er ganske vist den, at hin Kalamitet i København kunde i det mindste i høj Grad være afværget, medens det uhensigtsmæssige Byggeri — men vel det for kostbare — næppe kunde være undgaaet, lige saa lidt som saa mange andre dyrt købte Erfaringer. Maalt i Penge er Forskellen da maaske, at den mindste Skade er sket i København. Disse sidste berørte Spørgsmaal ligger iøvrigt udenfor denne Afhandlings Plan, der alene omfatter selve Byggevirksomheden, ikke dens Rentabilitet; de er dog kort omtalte for at vise, at der paa et vigtigt Omraade — Københavns Lejeboliger — foreligger fyldige statistiske Oplysninger, der derimod savnes paa andre endnu vigtigere, et Savn der i det mindste i ikke ringe Grad kunde raades Bod paa, Saalænge dette ikke er sket, bør der advares mod fejle Bedømmelser af de forskellige Slags Byggeri. Det første Skridt til Periodernes Undersøgelse er at finde Assurancesummernes aarlige Forøgelse; dette har dog nærmest kun historisk Interesse, da det er lidet skikket til Sammenligning undtagen mellem nærliggende Aar. Saaledes steg i den stærke Byggeperiode i 70erne Assurancesummen for hele Landet i et Par Aar med ca. 90 Mill. Kr. aarlig, medens Stigningen i 1906 og 1907 var ca. 160 Mill, aarlig, men derfor kan man dog ingen- V. Schon: Bidrag til Byggevirksomheden. 2