Bidrag Til Undersøgelse Af Byggevirksomhed I Danmark I De Sidste 75 Aar

33 Tabel 5. 1835—1870 1871—1906 1835—1906 København A 8656 100 14856 100 23512 100 B 8066 93 15652 105 23718 101 C 3107 3795 6902 aarligt Gennemsnit af C 86 105 96 Købstæderne A 10406 100 12189 100 22595 100 B 9930 95 12991 106 22921 101 C 3414 3880 7294 aarligt Gennemsnit af C 95 107 101 Landdistrikterne A 11824 100 10605 100 22429 100 B 11636 99 11426 108 23062 103 C 3545 3842 7387 aarligt Gennemsnit af C 98 107 103 Hele Landet A 10756 100 11914 100 22670 100 B 10421 97 12762 107 23183 102 C 3453 3838 7291 aarligt Gennemsnit af C 96 107 101 Da Normalerne jo er Gennemsnit af de aarlige Procenter kan det ved første Øjekast se mærkeligt ud, at deres Summer ikke er ens, for Eksempel i København udgør 1835—70 Summen af de aarlige Procenter kun 93 pCt. af Normalernes Sum. Disse For- skelle er dog let forklarlige ved, at til Normalernes Dannelse ind- gaar foruden Aarene 1835—70 tillige 12 foregaaende og 12 efter- følgende Aar. Disse 24 Aar kan naturligvis ikke ventes andet end at bringe nogen Forstyrrelse. Man kunde undgaa det ved til Normal at tage det aarlige Gennemsnit af 1835—70 derved blev selvfølgelig de to Summer ganske ens, men man fik derved ogsaa samme Normal for hvert Aar, og det vilde give et ganske falskt Billede af Udviklingen. Det er jo alt omtalt som nødvendigt, at maale hver Tid med sit Maal, og Betydningen deraf kan ses af, at for Eksempel i København betød i 50erne en aarlig Assurance- forøgelse af 3 pCt. et stærkt, i 70erne derimod et ringe Byggeri, grundet paa, at disse 3 pCt. i de førstnævnte Aar staar overfor en Normal af 2,5, i de sidste af 4,2, medens Gennemsnittet for hele Tiden 1835—1906 er 3,4 pCt. Man kunde ganske vist holde sig til selve Aarene og dog ved Udjævning give hvert Aar sin Normal, men herved vilde ind- løbe den Fejl, at for Eksempel Normalen for 1890 vilde være paa- V. Schou: Bidrag til Byggevirksomheden. 3