Bidrag Til Undersøgelse Af Byggevirksomhed I Danmark I De Sidste 75 Aar

34 virket af, hvordan Byggeriet har været i hele det Tidsrum, som Udjævningen gælder, for Eksempel af Aarene 1835—45, eller hvilke andre fra 1890 fjernt liggende Aar, man vilde tænke paa, og det er jo ganske stridende med Virkeligheden; 1890 har ikke det mindste med saadanne Aars Byggeri at gøre. Man kunde saa dele Tiden i Perioder og udjævne hver af dem, men hvordan skulde der saa findes Overgange mellem Perioderne? Men hvor naturlige de fundne Forskelle paa Normalernes og de aarlige Procenters Sum er, saa spiller de dog en Rolle, thi de staar i Forbindelse med, at ved det Valg af Normaler, der er gjort her, er der gaaet ud fra, at der gennem Byggeriets Udvik- ling i hele Tidsrummet gaar en vis ens Rytme eller Turnus, og var dette fuldstændigt Tilfældet, og denne Turnus Rotationstid var 25 Aar, og den ogsaa omfattede de udenfor liggende 24 Aar, saa vilde de to Summer blive ens. Omvendt jo mere de afviger fra hinanden, desto større er Afvigelserne fra Turnus, og derfor viser Tabellen med sine ikke store Forskelle paa de to Summer, at Forudsætningen om Turnus kan anses for tilstrækkelig begrundet. Naar Forskellen er større i hver af de to Dele, hvori Tidsrummet er delt, end for hele dette, saa kommer det jo af, at en saadan Deling kan ikke fuldstændig ske, da de 12 Aar før og efter Delingsaaret 1870, bevarer Indflydelse paa de Aar, som de er blevet skilt fra, og Indflydelsen af udenfor liggende Aar bliver naturligvis større, jo færre Aar de indvirker paa. Den største Forskel paa A og B er for København og stam- mer fra 1835 til 70 og nøjagtigere fra det meget ringe Byggeri 1835—44. Disse Aar danner i Virkeligheden en saadan Afvigelse fra den almindelige Udvikling, at de kunde gøre det betænkeligt, som tidligere antydet, at ville tale om normalt Byggeri og at danne Normaler. Det vilde muligvis ogsaa være Tilfældet, hvis disse abnorme Forhold havde strakt sig over længere Tid eller havde gentaget sig. Som det er, kan det næppe tillægges saa stor Be- tydning. Der er dog Grund til at standse lidt ved dem af Hensyn til Svingningstallene. Disse og de aarlige Procenter, som de skal repræsentere, viser stadigt, undtagen netop i dette Tilfælde, ens Forholdstal (se Tabellen), i alle Tilfælde er Forskellen imellem dem ganske forsvindende. Men i disse Aar, 1835—70, staar i København Tallet for de aarlige Procenter 93 mod 86 for Sving- ningstallene. Grunden hertil ses bedst af følgende Oversigter, hvor A, B og C betyder det samme som i Tabellen og D er