Bidrag Til Undersøgelse Af Byggevirksomhed I Danmark I De Sidste 75 Aar

53 3,32, eller 3,03 Gange Forøgelse, hvilket ogsaa viser sig at være Stigningen i Bygningsmasse pr. Indbygger, der som nævnt maa anses for at være det vigtigste Maal. Ganske vist har det ogsaa Betydning, hvor stor Kapital der er anbragt i Huse ialt eller pr. Indbygger, eller hvor stor den samlede Bygningsmasse er, men Hovedsagen bliver dog, hvor meget Husrum der gennemsnitlig falder paa den enkelte Person, hvad enten det nu er til Beboelse, Næringsbrug eller som offentlige Bygninger. Det er det samme, som gælder med Forbruget af Varer. Hele dette Forhold, at man fra en Stigning paa 10 Gange maa gaa ned til en Stigning paa kun 3 Gange, har sin særlige Betydning. I mange andre Tilfælde end med Byggevirksomheden vil det ske, at Tal fra Nutiden viser en enorm Stigning i Sammen- ligning med ældre Tiders Tal, men at denne Stigning maa reduceres stærkt for at finde det virkelige Forhold. Det er særlig Tilfældet med Forøgelsen af Nationalformue og -Indtægt. V. Falbe Hansen omtaler dette i Danmarks Statistik I, Side 709, hvortil henvises bl. a. ogsaa for de forskellige Synspunkters Vedkommende, hvor- fra man kan se paa Tallene. Hovedsagen bliver dog altid, hvor meget der gennemsnitlig af de reelle Kapitaler — ikke deres Penge- værdi — falder paa hver Person, kun derved findes den virkelig« Fremgang i Velstand eller Velvære. Tages ikke slige Hensyn, bliver de store Tal kun Blændværk. Noget andet er, at den samme reelle Mængde Formue og Indtægt pr. Indbygger kan til en Tid betyde mere gennemsnitlig Velvære, fordi bedre Samfundsind- retninger, ændret Fordeling af det samlede Beløb paa de enkelte m. tn., tillader en bedre Udnytten og Nyden af Formue og Ind- tægt. Dog vil ogsaa dette, hvis det er af Betydning og sundt, inden kort Tid frembringe større reel Indtægt og Formue, gør det ikke det, har det ikke været af nogen Værdi, der har maaske endog været reel Tilbagegang, selv om denne skjules under en Forøgelse af det almindelige Prisniveau. Paa Betydningen af at skille det reelle ud fra det nominelle er altsaa Byggevirksomheden et Eksempel, der næppe er meget forkert i de Resultater, det fører til, og tilmed af ikke ringe Om- fang. Vi har Opgørelser af vor Nationalformue fra 1870, 1884 og 1900. Naar man forsøger saa vidt muligt at ændre disse Op- gørelser, der er sket paa noget forskellige Maader, saaledes at de kan sammenlignes, noget der ikke her kan gaas nærmere ind paa, saa viser det sig, at i Procent af Nationalformuen udgør Bygnings- assurancen i de tre Aar 28, 30, 39; disse Tals indbyrdes Forhold