Bidrag Til Undersøgelse Af Byggevirksomhed I Danmark I De Sidste 75 Aar
Forfatter: V. Schou
År: 1911
Forlag: H. Hagerups Forlag
Sted: København
Sider: 221
UDK: 69 Sch
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
■BH • ■ - • ■ i i i ■ ■ j
54
er 72—77—100. I Procent af de faste Ejendommes Værdi er de
tilsvarende Tal 41, 47, 67 pCt. (61—70—100). Disse Tal meddeles
selvfølgeligt med alt muligt Forbehold. De viser en forholdsvis
særlig stærk Stigning af Bygningsværdien fra 1884 til 1900, men
dette kommer dog for en stor Del af Landbrugsjordernes stærkt
svingende Værdi. Udelades Landbrugsjorderne, bliver Procenternes
Forholdstal henholdsvis 84—91—100 og 86—91—100; der er nu
en mindre, dog endnu ret betydelig forholdsvis stærkere Stigning
af Bygningsværdien end af den øvrige Nationalformue, men
Stigningen er nu omtrent ens fra 1870 til 1884 og 1884 til 1900.
Alt dette er jo kun Antydninger, men disse Forhold kunde vist
fortjene nærmere Undersøgelse.
Hvad nu angaar det egentlige Emne for disse Undersøgelser:
Bygningsmassen pr. Indbygger, saa er den altsaa i 1906 tre
Gange større end i 1835. Det synes at maatte kaldes meget til-
fredsstillende. Om det virkelig er det, er en anden Sag, da der
ikke haves Midler til at afgøre, hvad der i et saadant Forhold kan
kaldes en stor Stigning. Sikkert er det, at der har været Tider,
hvor den har været for stor, men dels er den atter udlignet ved
efterfølgende mindre Byggeri, og dels har den mulig blot været
for stor i Forhold til Landets Kapital, og det er da maaske denne,
der er forøget for lidt. Noget Bidrag til en Bedømmelse kan
imidlertid faas ved en Sammenligning aî, hvor meget Bygnings-
massen pr. Indbygger er steget i Landets forskellige Dele. Dette
vil ske i næste Afsnit. Her skal dog omtales Forholdene i Køben-
havn, idet efterfølgende Tabel meddeler, hvor mange Kvadratalen
Etageareal der var pr. Person i Folketællingsaarene. Folketallet
fra 1834 bruges for 1835.
Tabel 11.
København uden Frederiksberg.
Kv. Alen Etageareal pr. Indb.
1835 44,3 Kv. Alen 100
1845 43,1 - 97
1855 43,6 - 98
1860 49,5 - 112
1870 49,3 - 111
1880 53,1 - 120
1890 55,4 - 125
1901 62,0 - 140
1906 70,1 - 158