Bidrag Til Undersøgelse Af Byggevirksomhed I Danmark I De Sidste 75 Aar
Forfatter: V. Schou
År: 1911
Forlag: H. Hagerups Forlag
Sted: København
Sider: 221
UDK: 69 Sch
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
55
Der synes altsaa at have været Aar med Tilbagegang eller
Stilstand i dette Forhold, tiltrods for at der dog er bygget noget.
Tabel VIII viser, at dette ogsaa er Tilfældet for hele Landet, dog
kun i ganske enkelte Aar. Ialt er Forøgelsen kun ca. 1,6 Gange,
medens den for hele Landet var tre Gange, altsaa næsten det
dobbelte, og det vil jo sige, at udenfor København har Forøgelsen
af Bygningsmasse pr. Indbygger været mere end dobbelt saa stor
som i denne By.
Hvis man nu kan skønne, at i København har Forøgelsen
ikke været ringe, at navnlig Beboelsesforholdene er blevet væsentlig
forbedrede, saa maa det jo saa meget mere gælde for hele Landet,
og Stigningen maa her kunne kaldes stor.
Meget ejendommelig er den store Forskel paa Stigningen i
og udenfor København, men Omtalen heraf maa opsættes til det
følgende Afsnit; kun skal her erindres om, at hvis Forsyningen
med Bygninger i 1835 var forholdsvis langt bedre i København
end i det øvrige Land, saa kan det paa Forhaand ventes, at Frem-
gangen procentvis ikke kunde blive saa stor for denne By, og at
noget saadant har været Tilfældet, fremgaar med Sikkerhed af, at
i 1835 var Assurancesummen pr. Indbygger i hele Landet 306 Kr.,
men i København 891 Kr., altsaa ikke langt fra 3 Gange saa stor.
Naar man fra Assurancesummerne vil naa til de tre andre
Maal for Byggevirksomheden, skal Assurancesummernes Forøgelse
altsaa reduceres dels med Prisens, dels med Folketallets Forøgelse.
Om Assuranceprisens Udvikling og dens Forhold til Byggevirk-
somhedens Perioder har der alt været Tale. En tilsvarende Under-
søgelse af Folketallets Forøgelse har dog endnu større Interesse.
Hermed er det selvfølgelig ikke Meningen at komme ind paa det
store Spørgsmaal om Befolkningsforholdene, men kun at berøre
disses periodiske Udvikling og dennes Forbindelse med de for
Byggevirksomheden fundne Perioder, hvilke jo atter er Udslag af
langt mere omfattende økonomiske Forhold.
Tabelværket „Befolkningsforholdene i Danmark i det 19. Aar-
hundrede“ giver sammen med den øvrige officielle Statistik et
meget fyldigt Grundlag for de Undersøgelser, som her i al Korthed
skal forsøges. For hvert Aar er af det beregnede Folketal ud-
regnet dets Tilvækstprocent, i Lighed med, hvad der for de senere
Aar er sket i Statistisk Aarbog. Heraf er atter i Samklang med
den i denne Afhandling anvendte Methode udregnet aarlige 3, 9
og 25 Aars Gennemsnit, hvilket ogsaa er sket for de forskellige
Forhold, hvoraf Folketallets Forøgelse sammensættes, Af Hensyn