Bidrag Til Undersøgelse Af Byggevirksomhed I Danmark I De Sidste 75 Aar
Forfatter: V. Schou
År: 1911
Forlag: H. Hagerups Forlag
Sted: København
Sider: 221
UDK: 69 Sch
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
58
Fødslerne. De er nedadgaaende fra ca. 1885. De var sti-
gende fra ca. 1838 til ca. 1859 derpaa dalende til ca. 1870, saa
stigende til 1875 holdt sig deroppe til 1885, hvorefter de altsaa
formindskedes.
Dødsfald. De var fra 1890 endnu mere synkende end Føds-
lerne. Fra et overordentlig Maksimum omkring 1830 er der Sving-
ninger uden udpræget Karakter til ca. 1870, hvorpaa de var mere
stabile til ca. 1890, da de begyndte deres betydelige Nedgang.
Inden for disse store Træk er der Svingninger, og disse er i
betydelig Grad ens for Fødsler og Dødsfald, der da gaar op og
ned sammen. Men der er ogsaa Undtagelser herfra, saaledes en
særlig fremtrædende fra ca. 1880 til ca. 1891. Fødslerne steg da
til 1885, gik saa ned, medens Dødsfaldene bevægede sig omvendt,
hvorved der i disse Aar fremkom en forstærket Bevægelse i Fødsels-
overskuds. Der er tillige den Forskel, at Dødsfaldene har hyppi-
gere og navnlig stærkere Svingninger end Fødslerne.
Men alle disse Tilfælde og deres Kombinationer resulterer
altsaa ikke i noget tilfældigt og regelløst, men i en Periodicitet,
der falder sammen i sine Hovedtræk med det økonomiske Livs.
At dette er Tilfældet for Fødselsoverskuds med dets Faktorer,
kan ikke siges at være naturligt i den Forstand, at der maa bygges
mere, fordi Fødselsoverskudet i nogle Aar stiger, thi for Eksempel
flere Fødsler kræver jo ikke straks mere Husrum. Ganske vist
kunde de tyde paa flere indgaaede Ægteskaber, men Svingningerne
i Ægteskabshyppigheden er kun smaa, om end ganske vist ogsaa
som Regel følgende Trop med de andre Forhold. De fælles Pe-
rioder for Befolknings- og økonomiske Forhold bunder derfor
dybere i fælles Aarsager, det er ikke det ene Forholds Svingninger,
der er Grund til det andets. Hvilke disse Aarsager kan være, er
Genstand for Studiet af de saakaldte Kriser og er derved et Om-
raade, der beskæftiger Forskerne i høj Grad, og som ligger langt
udenfor Rækkevidden af denne Afhandling.
En anden interessant Overensstemmelse er, at ligesom for
Byggeforholdene er ogsaa for Befolkningsforholdene dc aarlige
Afvigelser fra Normalen langt mindre i den nyere Tid end tidligere.
Tabelværket udtaler herom Side 69—70, at naar Aarhundredet
deles i tre Tidsrum, hvis Gennemsnit tages som Tidsrummets
Normaltal, og man saa beregner hvert Aars Afvigelse herfra og
tager Gennemsnittet af disse Afvigelser, da faas: