Bidrag Til Undersøgelse Af Byggevirksomhed I Danmark I De Sidste 75 Aar

59 Tabel 14. Gennemsnitsafvigelsen udgjorde i Procent af Normaltallet for: Gifte rm aals - hyppigheden pCt. Fødsels- hyppigheden pCt. Dødeligheden pCt. 1800 -1840 6,5 3,7 8,2 1840—1870 6,1 2,6 7,5 1870—1900 2,4 1,6 4,6 hvorefter der udtales: „Navnlig mellem den sidste Periode og de foregaaende er der en meget betydelig Forskel. Sammenligner man de første 40 Aar og de sidste 30 Aar af Aarhundredet, vil det ses, at i Forhold til Periodernes Normaltal var de gennemsnitlige aarlige Udsving i den sidste Periode kun imellem en Trediedel og halvt saa stor som i den første“. B. Bygges der mere nu end tidligere? Har Resultatet af Byggevirksomhedens Udvikling været, at der bygges mere nu end tidligere eller ej? Ved Besvarelsen af dette Spørgsmaal niaa erindres (Side 15), at Byggevirksomheden kan ses fra to Synspunkter. Det ene kunde kaldes det almene, det ser paa Bygningerne som tjenende Samfundet, medens det andet fæster Blikket paa Arbejdet ved deres Opførelse og derved tillige paa alle de Forhold, der afspejler sig i, om der bygges mere eller mindre, man kunde maaske kalde det for det faglige eller Erhvervs-Synspunktet. Fra det første Standpunkt gælder det om, hvormeget bedre Befolkningen er blevet forsynet med Husrum og Landet i det hele med Bygninger og lignende Forhold, f. Eks. den samlede Kapital, der er anbragt i dem, og tillige disse for- skellige Forhold udmaalt pr. Indbygger, men derimod ikke om hvormeget Byggeerhvervene har været beskæftigede. Dette sidste er derimod Hovedsagen for det andet Standpunkt, der til Gengæld ikke berøres direkte af, hvormeget f. Eks. Bygningsmassen pr. Indbygger er blevet forøget, den kan saaledes tænkes forøget kun lidt, og Byggearbejdet dog have været stort, hvis der nemlig har været stærk Tilvækst af Befolkningen.