Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

98 Capt. Elliot (1846—1849), som mellem Batavias og Cey- lons Meridianer stemme mærkværdigt overeens med dem af Jules de Blosseville (Kosmos Bd. IV. S. 64), gaaer den magnetiske AZqvator gsennem Nordspidsen af Borneo og næ- sten noiagtigt fra Ost til Vest til Nordspidsen af Ceylon (Vr. + 9o3/4> Linien for Styrkens Minimum gaaer næ- sten parallelt med denne Deel af LEqvator.^^ Denne sidste træder ind i det ost-afrikanske Fastland sydligt for Forbjerget Gardafui. Dette vigtige Punkt er med særdeles Noiagtighed - blevet bestemt af Nochet d'Hencourt pcia hans anden abys- sinifle Reise (1842—1845) og ved den skarpsindige Behand- ling af denne Reisendes magnetiske Iagttagelser;^ det ligger sydligt for Gaubade mellem Angolola og Angobar, Hovedstaden i Kongeriget Schoa, Dr. 4- 10» 7', L. 38° 51' O. Den magnetiske Wqvators Gang i det Indre af Afrika, fra An- gobar til Bugten ved Biafra, er ligesaa lidt undersøgt som i det Indre af Sydamerika, østlig for Andeskjeden og sydlig for den geographiste LEqvator. Begge Fastlandsmasserne have omtrent samme Udstrækning fra Ost til Vest, tilsammen om- trent 80 Længdegrader, saa at omtrent 1/4 af Jordens Om- kreds er unddragen al magnetisk Undersøgelse. Mine egne Iagttagelser over Heldingen og Styrken i det Indre as Sydamerika (fra Cumana til Rio Negro, saavelsom fra Car- tagena de Indias til Quito) have kun omfattet den tropiffe Zone nordlig for Wqvator, og paa den sydlige Halvkugle fra Quito til Lima kun Egnene i Nærheden af det vestlige Kystland. Den afrikanske Knudes Bevægelse mod Vest fra 1825 til 1837, som vi ovenfor have angivet, bliver bekræftet paa Ost- kysten af Afrika ved at sammenligne Heldings-Jagttagelserne af Panton i Aaret 1776 med dem af Nochet d'Hericourt.