Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

99 Denne fandt den magnetiske Arqvator meget nærmere ved Bab-el-Mandeb Strædet, nemlig 1° sydlig for Oen Socotora, i 8° 40' nordl. Br. Der var altsaa i 49 Aar kun fore« gaaet en Forandring i Breven af 1° 27', hvorimod For- andringen i Længden i samme Tid, ved Knudernes Bevæ- gelse fra Ast til Vest, af Duperrey og Arago er bleven anflaaet til 10°. Paa den østlige Kyst af Afrika til henimod det indiste Hav har Seculær-Forandringen af den magnetiske Wgvator med Hensyn til Retningen været ganske den samme som paa den vestlige; derimod udfordres der endnu noiag- tigere Resultater for at bestemme Størrelsen af Bevægelsen. Det Periodiske i den magnetiffe Heldings Forandringer, som man allerede tidligere havde bemærket, er forst i omtrent de sidste 12 Aar blevet bestemt med Noiagtighed og i hele sit Omfang, efter at der er blevet oprettet de britiske mag- netifte Stationer paa de to Halvkugler. Arago, hvem Læren om Magnetismen skylder saa meget, havde rigtignok allerede i Efteraaret 1827 indseet, „at Heldingen er storre om Morgenen Kl. 9 end om Aftenen Kl. 6, hvorimod Magnet- kraftens Styrke, maalt ved Svingninger af en vandret Naal, havde sit Minimum i det forste Tidspunkt og sit Maximum i det anket34." Paa de britiske magnetiffe Statio- ner er denne Modsætning og den periodifte Gang af Heldin- gens daglige Forandring bleven fuldkommen bekræftet siden 1840 ved flere tusind regelmæssigt fortsatte Iagttagelser og deres moisommelige Dearbcrdelse. Det vil her være Stedet at sammenstille de vundne Resultater, som ere Grundlaget for en almindelig Theorie af Jordmagnetismen. Men iforveien maa man bemærke, at naar de, i Rummet ksendelige, Pe- riodiske Forandringer i Jordmagnetismcns tre Elementer be- tragtes i det Hele, maa man med Sabine ved de Vende - 7