Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

124 Det Vigtigste ved dette Phcenomen, som ogsaa forst er udfundet af Sabine, er den Regelmcesstghed, hvormed For- styrrelserne paa begge Halvkuglerne frembringe en forø- get ostlig eller vestlig Afvigning. I Toronto, hvor Afrigningen mod Vest kun er ringe (1° 33'), var i Tal- værdi Vandringen mod Dst om Sommeren (Juni — Sep- tember) overveiende ("terre i Sammenligning med Vandringen mod Vest om Vinteren (December — April), i et Forhold som 411 : 290. Ligeledes forholder det sig paa Van Die- mens Land i den sted egne Aarstid; ogsaa i Vintermaane- derne der (Mai — August) ere de magnetiske 4h>eir paafal- dende f/elbnere.77 Den omhyggelige Undersøgelse af 6 Aars Iagttagelser paa de to modsatte Stationer, Toronto og Hobar- ton, havde ledet Sabine til det mærkværdige Resultat, at ikke blot Antallet af Forstyrrelserne paa begge Halvkuglerne fra 1843 til 1848, men ogsaa (naar man, for at faae den sande Værdi af den daglige Afrignings aarlige Middeltal, ikke tager 3469 storms med i Beregningen) Størrelsen af hele Afvlgningen efter Middeltallet af de ovennævnte 5 Aar efter- manden er voret fra 7',65 til 10',58; samt at denne Til- vært samtidigt, ligesaavel som t Afvigmngens amplitude», har været mærkelig i Heldingen og hele Jordkraften. Dette Resultat vandt en forhoiet Vigtighed, da det fik en Bekræf- telse og en ftene Almeengyldighed ved Lamonts udforlige Arbeide (fra September 1851) „over en tiacirig Periode, som gjor sig gjældende i Magnetnaalens daglige Bevægelse." Ifølge Iagttagelser fra Göttingen, München og Krenismün- fcr78 havde ben daglige Afvignings Middelværdi naaet sit Minimum fra 1843 til 1844 og sit Maximum fra 1848 til 1849. Efterat Afvigningen saaledes er voret t 5 Aar, tager den atter af i ligesaa mange Aar, hvilket er viist ved