Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

125 en Række af nøjagtige daglige Iagttagelser, der forer tilbage til et Maximum79 fra 1786 J/s- For at finde en almindelig Aarsag til en saadan Periodicitet i alle tre Elementer af Jord- magnetismen, bliver man tilboielig til at tage sin Tilflugt til en kosmisk Sammenhæng. En saadan kan man efter Sa- bines^ Formodning finde i de Forandringer, som foregone i Solens Photosphære d. v. s. i det lysende luftformige Le- geme, som omgiver det morke Sollegeme. 3følge Schwabes mangeaarige Undersøgelser stemmer nemlig Perioden for det storste og mindste Antal af Solpletter ganste overeens mcd den, man har opdaget i de magnetiske Forandringer. Paa denne Overensstemmelse har Sabine forst gjort opmærk- som i den Afhandling, han har forelagt det kgl. Selskab i London i Marts 1852. „Det er vel ingen Tvivl underka- stet," siger Schwabe i en Afhandling, hvormed han har beri- get den astronomiske Deel af min Kosmos, „at der idetmindste sra 1826 til 1850 med Henspn til Solpletternes Fore- komst har sundet en Periode af omtrent 10 Aar Sted, saa- ledes at dens Maximum er faldet i Aarene 1828, 1837 og 1848; dens Minimum i Aarene 1833 og 1843."81 Den mægtige Indflydelse, Sollegemet som Masse har paa Jord- magnetismen, bekræfter ogsaa Sabine ved den skarpsindige Bemærkning, at vet Tidspunkt, da Magnetkraftens Styrke paa begge Halvkugler er störst, og Naalens Retning meest nærmer sig den lodrette, falder i Maanederne October til Fe- bruar, netop naar Jorden er Solen nærmest og bevæger sig med den storste Hastighed i sin Bane.82 Allerede i Naturskildri ngen^a har jeg omtalt, at mange magnetiske Uveir ere samtidige, at de udstrække sig over mange tusind Mile, fa at de næsten gaae rundt om hele Jord- kloden (som s. Er. d. 25 Sept. 1841 fra Canada og sra