Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

127 tivns Linier med paafaldende forstsellige Værdier (Andrea Bianco 1436 og Keiser Carl d. 5tes Cosmograph, Alonso de Santa Cruz, forsogte allerede at afsætte disse paa Kortene), senere til de isogoniske Linier, Linier med samme Afrigning, som den engelste Somand med taknemmeligt Sind allerede i lang Tid har betegnet med det historiske Navn Halleyan lines. Disse isogoniske Linier cre paa mangfoldige Maader krummede, gruppeviis undertiden næsten parallele, sseldent lobe dc tilbage i sig selv cg danne da afsluttede æg- formede Systemer; iblandt disse sortsene i physisk Henseende de den største Opmærksomhed, paa hvilke A svigai ngen er nul, hvor man paa begge Sider finder Afvigmnger i modsatte Retninger, som vore forskjelligt i Forhold til Afstandenes, Jeg har paa et andet Sted viist, hvorledes Columbus's forste Opdagelse af en Linie uden Assigning i det atlantiske Hav d. 13 Sept. 1492 vakte til Studium af Jordmagnetis- inen, som i halviredie Aarhundrede rigtignok kun var rettet paa Forbedringer i at udregne Bestikket. Hvormegct end i den nyeste Tid ved de Sofarendes hoiere videnstabelige Dannelse og ved de fuldkomnere Instrumenter og Mcchoder Kundskaben til enkelte Dele af Linierne uden Afvigning er bleven udvidet i det nordlige Asien, i det indiske Archipelagus og i det atlantiste Hav, kan man ikke andet i denne Deel af vor Videnskab, hvor man foler Trang til kos- misk Overblik, end klage over vore Fremskridts Langsom- hed og Mangel paa Almindelighed i vore Kundskaber. Det er ung ikke ubeksendt, at der i Skibsjournalerne er blevet optegnet en Uendelighed af Iagttagelser ved tilfældige Overftiæringer af Linier uden Afvigning, men man savner Sammenligning og Sammenstilling af Materialet, som forst vilde faae nogen Betydning, naar der, ligesom ved den mag-