Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

128 »etiske A§ qvator, til de forffiellige Have blev udsendt en- kelte Skibe, som alene havde det Hverv, i deres Cours uafbrudt at folge hine Linier. Uden Samtidighed i de anstillede Iagttagelser har Jordmagnetismen for os ingen Historie. Jeg gjentager her en Klage, som jeg allerede ofte aabent har udtalt.^ Efter det, vi hidtil i Almindelighed vide vin Beliggenheden as Linierne uden Afvigning, findes der ifiebetfor de fire meridianagtige, som man mod Slutningen af det IGfce Aarhun- brebe87 troede gik fra Pol til Pol, sandsynligviis tre meget forskjelligt formede S pst em er, idet man med Ordet System betegner saadanne Grupper af Afvicjningslinier, hvis Nul- Vtnt'e ikke staaer i umiddelbar Forbindelse med nogen anden Nul-Linie og (efter vore nuværende Kundskaber) ikke kan gjælde for Fortsættelse af nogen anden. Af disse tre Syste- mer, som vi snart skulle beskrive hver for ftg, er det mellemste, det atlantiske, indskrænket til en enkelt Linie uden Afvig- ning, der ganer fra S.S.O. til N.N.V, og som man fjender mellem den 65de Grad sydlig og 67de Grad nordlig Brede. Det andet System ligger, naar man af dem begge kun betrag- ter Nul-Liniens Sksæringspunkter med den geographiske Wqvator, fulde 150 Grader ostligere og fylder hele Asien og Australien; det er det bredeste og meest forviklede nf dem alle. Det er besynderligt op- og nedadgaaende, med en mod Syd og cn mod Nord rettet Top, og ved ben nordøstlige Ende er det saaledcs krummet, at Nul-Linien om- giver Linier, der elliptisk lobe tilbage i sig selv med Afvig- iiinger, der hurtigt tiltage udenfra indefter. Den vestligste og ostligste Deel af denne asicuisie Linie uden Afvigning gaacr ligesom den atlantiske Nul-Linie fra Spd til Nord, og i Rummet mellem det caspiske Bækken og Lapland cndogsaa fra