Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

129 S.S.O til N.N.V. Det trebie System, i Sydhavet, er det mindste af alle og er mindst undcrsogt; det ligger næsten aldeles Syd for den gcographiffe LEqvator og danner en luk- ket Oval af concentriste Linier, hvor Asvigningen aftager udcnsra indefter, hvilket er det Modsatte af hvad vi have be- mærket ved den nordostlige Deel af det asiatiske System. Naar vi grunde vor Mening paa Magnetens Afvigning ved Kysterne, kjendc vi i det afrikanske Fastland^ kun Linier, der have en vestlig Afvigning fra 6° til 29°; thi den at- lantiske Linie uden Afvigning har (ifølge Purchas) allerede i Aaret 1005 forladt Spdspidsen af Afrika (det gode Haabs Forbjerg), for at bevæge sig videre fra Ost mod Vest. Den Mulighed, at der et eller andet Sted i Central-Afrika, lige- som i Spdhavet, kunde findes en ægdannet Gruppe af concen- trifle Afvigningslinier, der aftage til 0°, er der ligesaalidt Grund til at antage som til at forkaste. Den atlantiske Deel af den amerikanske Linie uden Afvigning er bleven noiagtig bestemt Paa begge Halvkuglerne for Aaret 1840 ved et fortræffeligt Arbeide af Oberst Sabine ved Afbenyttelse af 1480 Iagttagelser, idet han tillige har taget Hensyn til den seculære Forandring. Den er funfccn89 under 70° sydl. Br. og omtrent 21 0 vestl. Længde og lobcr derpaa mod N.N.V., nciaer til 3° østlig for Cooks Sand- wich-Land og 91/3° østlig for Syd-Georgien og nærmer sig den brasilianske Kyst, hvor den træder ind ved Cap Frio, 2° østlig for Niv Janeiro. Den sydlige Deel af den nye Ver- den gjennemslscerer den kun til Dr. — 0° 36', hvor den tgjen forlader den noget østlig for Gran Para ved Cap Ti- gioca ved Amazonflodens Bi-Udlob (Rio de Para); derpaa stiærer den forst ben geographiske AZqvator t vestl. Lgd. 50° 6' og ganer til 5° nordl. Br. i en Afstand af 22 geogra- A. v. Humboldt, Kosmos IV. 9