Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

130 phiske Mile fra Kysten af Guyana, folger senere de Smaa Antillers Bue til Parallelen gsennem 18° og berører i Br. 340 so', Lgd. 76°30' Nord-Carolinas Kystland nærved Cap Lookout (sydvestlig for Cap Hattaras). I det Indre af Nord- amerika fortsætter Linien sin nordvestlige Netving til Dr. 411/2o, Lgv. 80° henimod Pittsburgh, Meadville og Erie- Soen. Man maa formode, at ben siden 1840 allerede næsten er rykket en halv Grad længer frem mod Vest. Den australo-asiatiske Linie uden Afvigning kan paa den sydlige Halvkugle neppe forfølges til den 62de Grad, naar man med Erman antager, at den Deel af den, som pludselig fra Kasan trækker sig op imod Archangel og det russiske Lapland, hænger sammen med den, som findes i det mvlukkiffe og japanske Hav. Dens Begyndelse ligger vest- ligere for Van Diemens Land, end man hidtil havde formo- det, cg de 3 Punkter, i hvilke Sir James Noss paa sin»» Opdagelses-Reise til Sydpolen 1840 og 1841 har skaaret Li- nien uden Afvigning, befinde sig alle i Parallelcrne gjennem 62°, 54720 og 4G0 mellem 131° eg 133° 20' østlig Længde, altsaa nærmest i en syd-nordlig meridianagtig Ret- ning. I sit videre Lob gjennemstrpger Linien det vestlige Australien fra den sydlige Kyst ved Nupts-Land (omtrent 10 Længdegrader vcstl. for Adelaide) til den nordlige Kyst nær- ved Van Sittart River og Mount Cockburn, hvor den træder ud i det indiske Archipelags Hav, en Verdensegn, hvor der noiagtigere end noget andet Sted i Aarene 1846 til 1848 er blevet anstillct Undersøgelser af 6apt. Elliot samtidigt over Helding, Afvigning, hele Styrken, saavelsom Maximum og Minimum for den vandrette Kraft. Her gaacr Linien sydlig for Flores og gjennem det Indre af den lille Scmdeltræes- 091 fra 118° til 9t 0 vestl. Lgd. over til en noiagtig sst-