Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

131 vestlig Retning, som Barlow meget rigtigt allerede for 16 Aar siden havde tegnet den. Fra den sidst angivne Meridian stiger den under (P/g0 sydl. Br. op mod N.V., idet man flutter efter den Beliggenhed, t hvilken Elliot har fulgt Linien for 1 0 ostlig Asvigning lige til Madras. Det kan her endnu ikke med Sikkerhed afgjores, om den, idet den stjærer Wqva- tor omtrent i Ceylons Meridian, træder ind i Asiens Fast- land mellem Cambay-Bugten og Guzurate eller vestligere i Havbugten ved Mascate,^^ og solgelig er den famme93 som den Linie uden Asvigning, der fra det caspiske Havs Bækken synes at lobe mod Syd; eller om den snarere (som Erman mener) allerede tidligere med en ostlig Krumning stiger op mellem Borneo og Malacca, nacier til det japanske £>a»94 og derpaa gjennem den ochotffe Havbugt trænger ind i Ost- Asien. Man maa i hoi Grad beklage, at der ved den særdeles megen Sofart til Indien, Australien, Milippinerne og Nord- ost-Kysten as Asien er blevet en overmaade stor Mængde af Matenalier skjult og ubenyttet i Skibsjournalerne, uden at fore til almindelige Anskuelser og forbinde Syd-Asien med det bedre undersøgte Nord-Asien og derved besvare Sporgs- maal, som allerede 1840 ere opkastede. For derfor ikke at blande det Visse med det Uvisse, indflrænker jeg mig til den sideriske Deel af det asiatiske Fastland, forsaavidt som vi have lært det at kjende mod Syd til Parallelen gjennem-45° ved Erman, Hansteen, Due, Kupffer, Fuß og mine egne Jagtta- gelser. Paa ingen anden Deel af Jorden har man paa Fast- landet kunnet forfolge Magnetlinier i en saadan Udstrækning, og allerede for Leibnitz^ har man skarpsindigt anet den Vigtighed, det europæifte og asiatiske Rusland i denne Henseende har. For at gaae fra Vest mod Ost, fra Europa af, og folge de sideriske Erpeditivncrs sædvanlige Retning, ville vi begynde 9*