Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

10 denne Planets Atmosphcere, frembragte ved Polarkulden (Kos- mos Bd. III. S. 387), og ledede af Analogier og Tanke- forbindelser kunne vi maaffee her slutte os til Tilstedevæ- relsen af Iis eller Snee (Ilt og Brint), ligesom ogscia til Bjergarternes Forflsellighed i Maanen af Eruptivmasserne og de flade Ningsletter; men den umiddelbare Betragtning kan Intet lære os derom. Derfor tillod Newton sig ogsaa kun Formodninger om den elementære Beskaffenhed af de Planeter, der hore til samme Solsystem, hvilket man kan see af den vigtige Samtale, han i Kensington forle med Conduit (Kosmos Bd. 1. S. 107 og Anm. S. 65 No. 11). Det eensformige Billede af en til Kloder sammenrullet Materie af eensartet Stof, kun begavet med Tiltrækningskraft, har paa mangfoldige Maader bcfficefliget Menneskenes anende Phantasie; ja ifolge Mythen hersker endog Tonernes Trylle- kraft i Verdensrummets lydlose Ork (Kosmos Bd. III. S. 289-291 og Anm. S. 117). 3 den uendelige Rigdom af chemist forffjellige Stoffer og deres Kraftytlringer; i den dannende, sormfrembrmgende Virkiomhed, der hersker t hele den organiske Natur og mange uorgcunfle Stoffer; i Stofskiftet, der giver det stedse ver- lende Billede af Tilblivelse og Tilintetgsorelse, soger den ordnende Aand, idet den gjen nem forster det jordiffe Rige, ofte mismodig ester simple Love for Bevægelsen. Allerede i .Aristotelcs's Physik flaner ter: „Grundprinciperne t hele Naturen ere Foranderlighed og Bevægelse; og den som ikke har indseet dette, kan heller ikke forstaae Naturen" (Phys. Auscult. III, 1. p. 200 Bekker), og idet ban penpeger tit Stofforffjcllen, „Forstjellighed i det Værende," betegner han Bevægelse med Hensyn til det Qualitatives Kategorie med Ordet Omdannelse, «XZoioiotc, meget sorslsellig fra