Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

11 den blotte Blanding, /wjtc, og en Gjennemtrængen af Le- gemernes Dele, som ikke udelukker deres Adffillelse paany (de gener, et corrupt. 1. I. p. 327). Den forskjellige Heide, hvortil Vædfler stige i Haarror; den i alle organiske Celler saa virksomme Endosmvse, der sandsynligviis er en Folge af Haarrorsvirkningen; Fortætning af Luftarter i porose Legemer (s. Er. Ildluft i Platinsvamp med en Kraft, der er liig et Tryk as meer end 700 Atmo- sphærer, eller af Kulsyre i Burbomkul, hvor meer end 1/3 bliver fortættet til dracibeflydende Tilstand ved Cellernes Si- devægge), den chemiffe Virkning af Legemer ved Berø- ring, hvor de blot ved deres Tilstedeværelse (katalytisk) tilvejebringe eller ophæve Forbindelser, uden selv at tage Deel deri — alle disse Erfaringer lære, at Stofferne i uen- delig smaa Afstande udove en Tiltrækning paa hinanden, som afhænger af deres særegne Natur oz Væsen. Saadamie Tiltrækninger kunne ikke lænkes, uden at der ved dem frem- bringes Bevægelser, men som ikke kunne iagttages ved Synet. Dog er det os endnu fuldkommen ubekjendt, i hvilket Forhold den indbyrdes Molecular-Tiltrækning, der er den Virkende Aarsag til en uafladelig Bevægelse paa Jordens Overflade og sandsynligviis ogsaa i dens Indre, staaer til den almindelige Tiltrækning, der lige saa uafladeligt bevæger Planeterne saavel som deres Centrallegemer. End- ogsaa blot ved kun tildeels at lose denne reent phpsifle Op- gave vilde man opnaae det Hoicste og SErefuldeste, som ad disse Veie kan naaes ved Forsog og Tænkning. Den Til- trækning, der blev omtalt i den ovenfor berørte Modsætning, og som er ben, der hersker i Himmelrummet i de umaalelige Afstande, og der forholder sig omvendt som Afstandenes Qva- drater, benævner jeg ikke gjerne, som man pleier at gjore,