Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

12 udelukkende den Newtonske. En saadan Betegnelse inde holder næsten en Uretfærdighed mod denne store Mands Minde, som vel anerksendte begge Kraftyttringerne, men dog ikke Mnede saa skarpt mellem dem, at han so, ligesom i heldig Forudfolelse af tilkommende Opdagelser, flulde ville forsøge (t sine Tillæg til Optiken) at antage den almindelige tiltrækning >om Aar,ag til Haarrorsvirkningen og det Lidet, der da var bch'endt om den chemiffe Affinitet (Laplaces Lxpoz. du Syst. du Monde p. 384; Kosmos B. III. S. 22 og Anm. S. 9. Nr. 39). Vigejom der t Sandseverdenen især ved Havets Horizont viser sig skuffende Syner, der en Tidlang give den forvent- ningsfulde Opdager Haab om Erhvervelse af nye Lande, saa- ledes ville ogsaa for den alvorlige Forster mange meget lovende Forhaabninger dukke op og atter igsen forsvinde paa den ideale Horizont i Tankeverdenens fjerneste Egne. Vistnok have ben nyere Tids storartede Opdagelser egnet sig til at spænde Forventningen, saasom: Berørings-Electriciteten, Mag- netisme i Bevægelse, hvor Virkningen frembringes saavel ved draabesspdende Legemer, som ved Vædfler, der ere bragte i fast Tilstand; den heldige Tanke at betragte alle chemiste Forbindelser som Folge af clectriske Forhold mellem Atomer med frencherskende Polaritet; de isomorphe Stoffers Theorie anvendt paa Krystaldannelsen; de mange Forsog over levende Musteltrævlers electnste Tilstand; den Indsigt man har er- hvervet i Solhoidens (de varmeforogende Solstraalers) Ind- flydelse paa den storre eller mindre Evne til at modtage og forplante Magnetismen, som findes t en Bestanddeel af vor Atmosphære, nemlig Jldluften. Naar man i Legemverdenen feer et eller andet Glimt bryde frem fra en hidtil ubekjendt Gruppe af Phcrnomener, kan man desto snarere troe sig paa