Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

13 Grændsen af nye Opdagelser, jo mere disses Forhold til det tidligere Udforskede synes at være uklar eller endog modsigende. Jeg har her fortrin svits an fort saadanne Ercmpler, hvor de dynamiske Virkninger af motoriske Tiltræk- ninger syntes at aabne de Veie, ad hvilke man maatte kunne haabe at nærme jig Klarhed med Hensyn til den oprindelige, uforanderlige og derfor med Ordet elementær, benævnede H eterogeneitet i Stofferne (Ilt, Brint, Svovl, Kali, Phosphor, Tin), samt med Hensyn til de Forhold, hvori de ssge at forbinde sig med hinanden (deres chemiske Affinitet). Forskellighederne i Form og Blanding ere, jeg gjentciger det her, Grundlaget for hele vor Kundskab om Materien; de ere de Abstractioner, under hvilke vi troe at fatte det stedse bevægede Verdensalt, idet vi paa samme Tid maale og sønderlemme det. De knaldsure Saltes Deto- nation ved et svagt mechanist Tryk og den endnu frygte- ligere af Jldudvikling ledsagede Explosion af Cblorqvcelstof staae i Modsætning til den detonerende Forbindelse af Chlor og Brint, som bevirkes ved en directe Svlstraale (især en violet). Stofstifte, Forbindelse og Adstillelse betegne Grund- stoffernes evige Kredslob i den uorganifle Natur, saavelsom i den in eb Liv begravede Celle i Planterne og Dyrene. „Det tilstedeværende Stofs Mængde forbliver den samme, Grund- stofferne forandre kun veres Stilling til hinanden indbyrdes." Man seer folgeligt det gamle Udsagn af Anaragoras be- kræfte sig, at det, der er, i Verdensaltet hverken foreges eller formindskes, og at det, Hellenerne kaldle Legemernes Tilintet- gjorelse, ikke er andet end en Omsætning af deres Bestand- dele. Vel er Jordkloden, som Sædet for den for vor Iagttagelse tilgængelige organiske Verden, tilsyneladende et Værksted for Ded og Forraadnelse; men den store Naturpro-