Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

136 end under de mellemste. Ved meget klar Himmel manglede det aldeles i Februar og Marts, hvor Polarlyset var hyp- pigt; og Keilhau har en heel Vinter igjennem flet ikke sect det i Lapland (i Talwig). Ved noiagtige Bestemmelser af Stsernehoider viste Argelander, at ingen Deel af Nordlyset udøver Indflydelse paa disse Holder. Ogsaa udenfor Seg- menterne viser der sig, dog sjeldent, sorte Straaler, som Hanstcen^ og jeg have feet opstige; med dem viser der sig rundagtige sorte Pletter, som ere omgivne aflysende Rum, med hvilke Siljestrom «særdeleshed har beftjæftiget sig.8 Ogsaa i den sjeldnere Nordlys-Krone, som paa Grund af linear-perspectiviffe Prosectioner paa sit Hoieste svarer til Stedets magnetiske Helding, er Midten scedvanligviis meget mork og sort. Bravais antager denne og de sorte Straaler for opliste Bedrag ved Contraster. As Lysbuerne sees ofte flere paa een Gang, i sjeldne Tilfælde 7—9, som bevæge sig parallelt fremad mod Zenith; undertiden fattes de ganske. Straalebundterne og Lpssoilerne antage de mangfoldigste Skikkelser: krummede, guirlandeagtigt udtakkede, krogformede, med korte Flammer eller som bolzende Seil.9 Under hoie Breder „er Nordlysets sædvanlige fremher- stende Farve den hvide, endog den melkehvide, naar det kun er svagt. Eftersom Farvetonen bliver mere levende, ganer den over i Guult, og Midten af den brede Straale bliver stærkt guul, og ved begge Randene fremkommer der særstilt Rodt og Gront. Ere Straalerne lange og smalle, ligger det Node foroven og det Grenne forneden. Gaacr Bevægelsen til Siden fra Venstre til Hoire, eller omvendt, kommer det Rode altid frem ved den Side, mod hvilken Straalcn bevæ- ger sig, og det ©rønne bliver tilbage." Meget sjeldent har man af de rode eller gronne Straaler sect den ene af