Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

154 med Kul. Den skarpsindige Geognost Abich har paaviist den Sammenhæng, der sinder Sted mellem be varme Kilder ved Sarcin (5051 Fod) i det Persiske Ehilaiy paa Seien fra Ar- dcbil til Tabriz, og de Jordffjcelv, som ofte hvert andet Aar hsemsoge Hoilandet. I October 1848 bleve Jndvacmerne i Ardebil nette til nt forlade Staden paa Grund af en bøl- gende Bevægelse af Jorden, svm varede en heel Time, og sirar steg Kildernes Varmegrad, som ligger mellem 44° og 4G ° C., en heel Manned igjennem til en skoldende ftog= £ebe.22 Intet Sted paa Jorden er maastee, efter Abichs Udsagn, „den inderlige Sammenhæng mellem de spaltefrem- bringende Jordskjcelv og de Forhold, der frembringe Dynd- Vulkcmer, Salser, brændbare Luftarter, som trænge igjennem den gjennemhullede Jordbund, og Steenolie-Kilder bestemtere antydet og kan klarere erkjcndes end ved den sydostlige Ende af Caucasus mellem Schemacha, Baku og Sallian. Det er den Deel af det store aralo-caspiske Dækken, hvor Jorden hyppigst bliver rystet."23 Mig selv har det i det nordlige Asien været paafaldende, at Kredsen for Rystelserne, hvis Midpunkt Egnen om Baikalsoen syntes at være, imod Vest kun strakte sig til den ostlige Grændse af bet russiske Altai: til Sølvgruberne ved Ridderst, den trachytagtige Steenart ved Kruglaja Svpka og de varme Kilder ved Nachmanvwka og Arachan, men derimod ikke til Uralkjedcn. Længere mod Syd, paa hiin Side af Parallelen gjennem 45°, t Thian- schan Kjedcn (Himmelbjergene) finder mon et Belte, ter ganer fra Ost mod Best, som frembyder Ereinpler paa enhver Art af vulkansk Virksomhed. Det strækker sig ikke blot fra Ild-Distriktet (Ho-tscheu) i Turfan gjennem den lille Asferah-Kjede til Baku og derfra over Ararat til Lilleasien, men man mener ogsaa at kunne forfølge det, mellem 38 og