Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

155 40 Graders Brede, gjennem Middelhavets vlllkanste Bcekken lige til Lissabon og Azorerne. Jeg har paa et andet Sted udforligt behandlet denne vigtige Gjenstand for den vulkanske Geographie. I Grækenland, som meet end nogen anden Deel af Europa har lidt ved Jordffjcelv (Curtius, Pelopon- neses Dd. 1. S. 42—46), synes der også a Under Jordry- stelserne at være udsprungen en overordentlig Mcengde af varme Kilder, som deels flyde endnu, deels allerede ere for- svundne. En saadan thermifl Sammenhceng er der allerede antydet i den mcerkvcerdige Bog af Johannes Lydus om Jordskjcelv (6 6 Ostentis cap. LIV. p. 189 Hase). Den store Naturbegivenhed, hvorved Helice og Brira i Achaia (373 f. Chr, Kosmos Bd. IH. Arim. S. 147) gik under, gav isa'rdeleshed Anledning til Hppotheser angaaende Aarsag og Sammenhæng mellem de vUlkanfle Virksomheder. Hos Ari- stoteles opstod ten besynderlige Theorie om Styrken af Vin- dene, der opfcmgedes af ßulerbybt tforben (Meteor. IL p. 358). De hyppige Ulykker, som Jordrystelserne anrettede i Hellas og Nedre-Jtalien, have ved den Deel, de have havt i den tidligere Ddelceggelse af Mindesmærker fra Kunstens Blom- stringstid, udovet den fordcerveligste Indflydelse paa alle de Stüdier, der bestjceftlge sig med at fremstille den grcefle og romerfte Sultuv i forskjelllge Tidsrum. Ogsaa cegyptiste Min- desmcerker, f. Er. en Memnons-Colos (27 Aar for vor Tids- regning), have lidt ved Jordstjcelv, der, som Setronne har viist, stet ikke have vceret. saa sjeldne i Nildalen, fom man har troet (les Statues vocales de Memnon 1833 p. 23—27 A 255). Efter de her anførte phpsiffe Forandringer, som Jord- stjcelv soraarsage ved Frembringelse af Spalter, er det saa- meget desto niere paasaldende, at faa mange varme Sundheds- bronde gjenuem Aarhundreder have kunnet vedligeholde deres