Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

156 Sammenscelning og Varmegrad uforandrede; de maae altsaa udspringe fra Spalter, der ikke synes at have lidt nogen For- andring, hverken med Hensyn til Dybden eller til Siderne. Jndtrædende Forbindelser med hoiere liggende Jordlag vilde have frembragt en Formindskelse, og med lavere en Forøgelse af Varmen. Ved det store Udbrud as Vulkanen Conseguina (i Sta- ten Nicaragua) d. 23 Januar 1835 blev den underjordiske £am25 (los ruidos subterraneos) samtidigt hort paa Oen Jamaica oz Paa Bogotas Holland, 8200 Fod over Havet, en Afstand, der er storre end fra Algier til London. Jeg har ogsaa allerede paa et andet Sted bemærket, at ved Udbrud- dene af Vulkanen paa Oen St. Vincent, d. 30 April 1812 Kl. 2 om Morgenen, hortes Larmen, som lignede Kanontor- den , uden nogen folelig Jordrystelse paa et Rum af 10000 geogr. Qvadratmile. Meget mærkværdigt er det, at naar Jordskjælv ledsages af Larm, hvilket ingenlunde altid er Til-- fceldet, »orer Styrken af den sidste ingenlunde med den forste. Det sscldneste og incest gaadefulde Tilfælde af underjordisk Lydfrembringelse bliver altid det med los bramidos de Guana- xuato fra d. 9 Januar til Midten af Februar 1784, med Hensyn i il hvilket jeg har kunnet samle de forste sikkre Efterretninger ved Fortællinger c>f levende Vidner og ved Optegnelser fra Archiverne. (Kosmos Dd. 1. S- 176 og Anm. S. 115 No. 20.) Den Hastighed, hvormed Jordskælvet forplanter sig paa Jordens Overflade, me.a tfølge sin Natur paa mangfoldige Maader blive forandret efter de forstjellige Tæiheder saavel af de faste Steenarter (Granit, Gneus, Basalt, Trachyt- Porpl-yr, Jurakalk og Gips) som af de losere Jordlag, der gjennemlobcs af Rystelsesbolgen. Men det var dog ønskeligt, om man endelig engang med Sikkerhed kunde lære de yderste