Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

157 Greendser at fjende, mellem hvilke disse Hastigheder cre belig- gende. Det er sandsynligt, at de heftigste Rystelser ingenlunde altid have den største Hastighed. Maalingerne cmstilles des- uden ikke altid netop paa den Vei, Rystelsesbolgerne have taget. Man savner meget noiagtige mathematifke Bestemmelser, og forst ganske nyligt har man med Hensyn til det rhinske Jordfljælv d. 29 Juli 1846 af Julius Schmidt, Medhjælper ved det astronomiske Observatorium i Bonn, faaet et Resul- tat, der udmærker sig ved stor Noiagtighed og Omhyggelighed. Forplantningens Hastighed ved det nys nævnte Jvrdskjælv var 3,739 geogr. Miil i Minulet eller 1376 Pariser Fod i Se- kundet. Denne Hastighed er vel storre end Lydbølgernes i Luften; men da Lydens Hastighed i Vandet efter Colladen og Sturm er 4706 Fod, og i siebte Jernror efter Diot 10090 Fod, syncs det for Jordffjælvct fundne Resultat at være meget svagt. For Jordfljcelvet i Lissabon d. 1 Nov. 1755 fandt Schmidt (efter mindre noiciatige Angivelser) imellem de por- tugisiste og helsteenske Kyster en meet end fem Gange storre Hastighed end ved Rhinen d. 29 Juli 1846. Han fandt nem- lig for Lissabon og Glückstadt (Afstand 295 geogr. Miil) 19,6 Miil i Minutct eller 7464 Pariser Fod i 1", endnu stedse 3226 Fods mindre Hastighed end i ©tøbejern.27 Naar Vulkaner efter lang Hvile pludseligt udspye Ild, hvad enten de kun udkaste Slagger, eller de, ligesom inter- mitterende Kilder, udgyde flydende smeltede Steenarter i Lavastromme, have de rigtignok samme Aarsag som Jordstsæl- vene og staae, ligesom disse, kun i Forbindelse med den hole Varmegrad i vor Planets Indre; men det ene af disse Phæ- nvmener viser sig dog fordetmeste aldeles uafhængigt af det andet. Heftige Jordstjcelv rystede f. Er. i Linear. Udstræk- ningen af Andeskjeden Egne, i hvilke der befandt sig Vulka-