Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

158 ner, som endnu ikke vare udslukkede, og som endogsaa endnu oste cre virksomme, uden at disse paa nogcnsomhelst mærkelig Maade bleve paavirkede deraf. Ved den store Catastrophe i Riobamba have den nærliggende Vulkan Tunguragua og den noget fjernere Cotopan forholdt sig aldeles roligt. Om- vendt have Vulkaner havt mægtige og længe vedvarende Ud- brud, uden at man hverken iforveien eller samtidigt har følt noget Jordsksælv i Omegnen. Det er netop de mcest odelæg- gende Jordrystelser, om hvilke Historien beretter, og som have gjennemlobet mange tusinde Ovadratmiil, der ikke staae i nogen Forbindelse med Vulkanernes Virksomhed, forsaavidt som man kan domme efter det, der kan iagttages ved Over- fladen. Disse Jordffjcelv har man t den senere Tid kaldt plutoniske, i Modsætning til de egentlig vulkanske, der fordctmcste cre indskrænkede til mindre Fladerum; men med Hensyn til de alinindeligere Anffuelser af Vulcanicitet kan man ikke billige disse Benævnelser. Det langt overvejende Antal af Jordfljælv paa vor Planet mciatte da kaldes plu- toniske. Det, som frembringer Jordrystelserne, maa overalt findes under vore Fodder, og den Betragtning, at næsten % af Jordens Overflade er bedcekka af Havet (enkelte adspredte Oer fraregnede), hvor der altsaa ingen stadig Forbindelse er mellem det Indre og Atmosphæren, det er: ingen virksomme Vulkaner, strider imod den seilagtige, men meget udbredte Mening, at alle Jordfljælv maae tilskrives Udbrud af en fjern Vulkan. Rystelserne i Fastlandet forplante sig rigtignok til Havbunden fra Kysterne og frembringe de frygtelige Bol- ger i Havet, paa hvilke Jordfljælvcne i Lissabon, Callao de Lima og Chili have givet faa mindeværdige Erempler; men naar Jordfljælvcne udgaae fra selve Havet, fra Jordrysteren