Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

ifslge sit indre Væsen bevægende, rystende og dynamisk virkende, men naar den tillige paa enkelte Steder bliver begunstiget af Bibetingelser, er den vel ikke istand til, som de egentlige Vulkaner, at frembringe noget S to fagligt, men dog at lede det til Overfladen. Ligesom der undertiden ved Jordfljcelv i fort Tid igsennem pludseligt aabnede Spalter udstedes Vand, Dampe, Steenolie, Blandinger af Luftarter- eller grødagtige Masser (Dynd og Moya), saalcdes udsprin- ger der vedvarende af Jordens Skjod draabeflydende og luftformige Legemer gjcnnem det over det Hele udbredte Net af Spalter, som staae i Forbindelse med hinanden. Ved Si- den af de korte og voldsomme Udbruds-Mænomener stiller seg del store fredelige Kild esp st em paa Jordens Overflade, som velgjorcnde vækker og vedligeholder det organiske Liv. Det vedbliver gjennem Aartusinder at give tilbage til Organismen den Fugtighed, som ved den nedfaldende Regn er berøvet Luft- kredsen. Analoge Forhold tjene til gjenswigt at belyse hin- anden i Naturens' evige Huusholdmng, og hvor man stræ- ber efter at almindeliggjore Begreberne, maa man ikke und- lade at lægge Mærke til den notere Forbindelse mellem be- slægtede Gjenstande. Den almindelige Inddeling af Kilderne i kolde og varme, der i Sprogbrug synes saa naturlig, har kun meget ubestemte Grundlag, netår man søger at henfore den til Tal- Angivelscr af Varmegraderne. Vil man sammenligne Kilder- nes Varme med Menneskenes indre Varme (36°,7 til 370 efter Brechct og Becqverel, bestemt ved thermo - electriffe Apparater), vil den Varmegrad, tfølge hvilken en Vædske i Berøring med Dele af det menneflelige Legeme bliver kaldt kold, varm eller heed, være meget forffjellig i Forhold til den individuelle Følelse. Man kan ikke fastsætte en bestemt