Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

163 Varmegrad, saalcdes at en Kilde, som er over den, skal kal- des varm. Del Forslag, paa ethvert Strøg at kalde en Kilde kold, nnar dens aarlige Middelvarme ikke overstiger Lufieiis aarlige Middelvarme paa samme Sted, har idet- mindste den Fordeel at være vidcnffabeligt noiaztigt, og at man kan sammenligne bestemte Tal med hinanden. Det har desuden den Fordeel, at lede til Betragtninger over Kildernes forffjellige Oprindelse, efterdi man ved uforanderlige Kilder umiddelbart indseer ben fundne Overensstemmelse mel- lem deres Varme vg Luftens aarlige Middelvarme, og ved de foranderlige mellem dem og Sommer- og Vintermcia- nederiics Middelvarme, som Wahlenberg og ben ældre Er- man have viist. Men efter den her opstillede Grundsætning maatte en Kilde paa et Sted kaldes varm, der neppe havde den syvende eller ottende Deel af den Varmegrad, der fand- tes i en anden, som i Nærheden af LEyvator vilde blive kaldt kold; s. Er. i Petersborg (3°,4) og ved Bred- derne af Orinoco. Det reneste Kildevand, jeg har druk- ket i Egnen om Stitaracferne ved Atures og Maypures (27 o,3) eller i Atabapos Skove, havde en Varme af over 26°; og Varmegraden i de store Floder i det tropiffe Syd- amerika svarer til de hole Varmegrader i saadamie folt>e82 Kilder! Udspring af Kilder, som bevirkes ved det paa mangfol- dige forffjelligc Maader frembragte Trpk og ved Forbindelscn mellem mangfoltige Spalter, er et faa almindeligt udbredt Phænomen paa Jordens Overflade, at Vandet paa nogle Ste- der udstrommer fra de til de l-oiefte Punkter hævede Bjerge lag, paa andre fra Havets Bund. I den forste Fjerdcdeel af dette Aarhundrede blev der af Leopold von Buch, Wcch- lcnberg og mig samlet talrige Iagttagelser over Kildernes u*