Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

205 rækken, men mere i Nordvest. Eifeler Maarernes Middel- hoide over Havets Overflade er imellem 865 F. (Laacher- Soen?) og 1490 F. (Mosbrucher Maar). Da vet her iscerdelcshed er Stedet til at gsore opmærksom paa den Eensartethed og Overeensstemmelse, der findes i den vulkanske Virksomhed med Hensyn til Stof-Produktionen uagtet de forskellige Former as de ydre Omgivelser (som Maarcr, Hævnings-Kratere omgivne med Volde eller Kegler, der ere aabne i Spidsen), vil jeg omtale den paafaldende Rigdom paa krystalliserede Mineralier, som Maårerne have udstedt ved deres forste Explosion, og som tildeels nu ligge begravne t Tufferne. Omegnen af Laacher-Soen er rigtig- nok den meest righoldige, men ogsaa andre Maarcr, s. Er. Immerather- og der paa Olivinkugler rige Meerfelder-Maar, indeholde udmærkede krystallinske Masser. Jeg vil her an- fore: Zirkon, Hauyn, Seucit93, Apatit, Nosean, Olivin, Augit, Rhpakolich, almindelig Feldspach (Orthoklas), glas- agtig Felbspath (Sanidin), Glimmer, Sodalit, Granat og Titansern. Naar Antallet af smukke krystalliserede Mineralier paa Vesuv er faa mange Gange storre (Scacchi talte 43 Arter), maa man ikke glemme, at meget faa af deni ere udkastede af Vesuv, og at den storste Deel af dem, efter Leopold von Buchs Mening „ere Desuv aldeles uvedkommende oz mane henfores til et Tuflag, der strækker sig langt ud over Capua og er hævet ivciret samtidigt med Vesuvs opstigende Kegle, hvilket sandsynligviis er fleet ved en undersoift vulkansk Virk- ning, der har været skjult dybt i det Indre af Jorden." Ogsaa i Eifel kan man ikke miskjende visse bestemte Retninger i dc forstielligartede Virkninger af den vulkanske Virksomhed. „De Udbrud af den hole Eifel, som have frem- bragt Lavastrommene, ligge paa en Spalte, der næsten er 7