Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

206 Mile lang, fra Bertrich til Goldberg ved Ormond, i Ret- ningen fra Sydost til Nordvest; derimod folge Maarerne, fra Meerfelder til Mosbruch og Laacher-Soen, en Retningslinie fra Sydvest til Nordost. Begge de angivne Hovedretninger stjcere hinanden i de tre Mciarer ved DaUN. I Omegnen af Laacher-Soen seer man intetsteds Trachyt paa Overfladen, og at denne Steenart forekommer t Dybet, antydes fun ved ben eiendommelige Natur af den feldspathagtige Laacher-Pimsteen, saavelsom ved de Udkastede Bomber af Augit og Feldspath. Eifeler Trachyter, bestaaende af Feldspath og store Hornblende- Krpstaller, seer man kun mellem Basaltdjerge, f. Er. ved Sellberg (1776 F.), ved Quiddelbach, paa Helene ved StrUth og ved Kelberg, og ved den ringförmige Bjergstrcekning ved Reimerath i Ncerheden af Boos." Nceft efter de lipariffe og Ponza-Derne er der vel faa Dele af Europa, der have frembragt en ftørre Masse Pim- steen end denne Egn af Tydstland, der med en forholds- mcessig ringe Hcevnmg fremviser faa forfljellige Former af vUlkanfl Virksomhed i Maarer (craléres d’explosion), Basalt- bjerge og lava - udgydende VUlkaner. Hovedmassen af Pirn- steen ligger mellem Nieder - Mendig og Sorge, Andernach og Rübenach; Hovedmassen afDucksteen eller Tras (et af Vandet afsat, meget nyt Conglomerate ligger i Brohldalen, fra dens Munding ved Rhinen opad mod Burgbrohl, ved Plaidt og Krust. Brohldalens Tras-Formation indeholder fornben Brud- stykker af Eraavakke- Skifer og Trcestiunper Pimsteensblokke, der i ingen Henseende ere forskjellige fra den Pimsteen, som bedcekker Egnens Overflade, ja endog selve DUckstenen. Jeg har altid uagtet nogle Analogier, som Cordrllerne synes at frembyde, tvivlet paa, at man kunde henfore Trasen til Dynd - Udbrud fra lava-givende Eifeler Vulkaner; jeg for-