Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

211 —V.N.V.) som Elburuz (18500 F.), ere ligeledes Kegler uden Kratere paa Toppen, hvorimod det colossale Elburuz har en Kraterso paa Toppen. Da Kegle- og Kuppelformerne ere langt hyppigere i alle Verdensegne, faa er den lange Ryg af Vulkanen Pichincha desto mcerkvcerdigere, da den er enestaaende t VUlran- GrUppen ved Quito. Jeg har længe og omhyggeligt beskjcef- tiget mig med dens Form cg foruden en Profil - Tegning, grundet paa mange Vinkelmaalinger, ogsaa udgivet en topo- graphisk Skizze af dens Tverdale.8 Pichincha danner en over to geographiske Mile lang 9)?uur af fort Trachpt (sam- menfat af Augit og Oligvklas) og er hcevet paa en Spalte i de vestligste Cordiller i Ncerheden af Sydhavet, uden at Aren af denne lange Bjergryg i Henseende til Retningen falder fammen med Cordillernes. Paa Ryggen af denne Muur fra S.V. mod N.A. rage de tre Knpler frem, ligesom Casteller: Cuntur-guachana, Guagua<Pichmcha (den gamle Sulfans Barn) og el Picacho de los Ladrillos. Det egentlige ildsprudende Bjerg (Vulkane n) bliver kaldt Faderen eller d e n G a mle, NUcu-Pl'chincha. Det er den eneste Deel af den lange Bj'erg- ryg, som na a er op t den evige Sneeregkon og al tf cm hcever ftg til en Holde, fom overstiger Kuplen af Guagua-Pichincha, Sarnet, med omtrent 180 Fod. Tre taarnagtige Klipper olngive det ovale Krater, der ligger noget mere sydvestligt, clltlaa Udenfor Areretningen of en Muur, fom omtrent er 14706 Fod hoi. I Foraaret 1802 naaede jeg op paa det ostligste Klivpetaarn, kun ledsaget af Indianeren Felipe Aldas; vi fto be der ved den pderste Kraterrand i en Holde af om- trcnt 2300 Fod over Bunden of det glodende Svcelg. Se- bastian Wisse, hvem de Phpsiske Videnskaber skylde saa mange interessante Iagttagelser fra hans lange Ophold i Quito, 14*