Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

212 har havt den Dristighed i Aaret 1845 at tilbringe flere Nætter i en Deel af Rucu-Pichinchas Krater, hvor Thermometret penimod Sol - Opgang faldt 2° under Nulpunktet. Krateret er deelt i to Dele med en Klipperyg, som er bedækket med glasagtige Slagger. Den ostlige ligger over tusind Fod dy- bere end den vestlige og er nu det egentlige Sæde for den vulkanske Virksomhed. Derfra hæver sig en Udbruds-Kegle af 250 Fods Hoide, og den er omgiven af meer end 70 bræn- dende Fumaroler9, der udstede Svovldampe. Gjennem dette kredsrunde ostlige Krater, som nu paa mindre varme Steder er bedækket med Buske af sivagtigt Græs og en Pourretia med bromelieagtige Blade, er det sandsynligt, at Rucu-Pi- chinchas Udbrud af glodende Slagger, Pimsteen og Afle stete i Aarene 1539, 1560, 1566, 1577 og 1660. Staden Quito var dengang oste i hele Dage indhyllet i dybt Morke paa Grund af de nedfaldende stovagtige Rapilli. Til denne sjeldnere Classe af Former af Vulkaner med cn langstrakt Npg hore i den gamle Verren: Galungung med et stort Krater i den vestlige Deel af Java'", Dolerit- massen Schiwelutsch paa Kamtschatka, et Kjedebjerg, paa hvis Rpg der hæver sig enkelte Kupler til en Hoide af 9540 Fod", og Hekla, sect fra Nordvest-Siden t lodret Retning paa den Hoved- og Længdespalte, over hvilken det er brudt frem som en bred Bsergryg, forsynet med forftjellige smaa Horn. Ester de sidste Urbrud i 1845 og 1846, der frembragte en Lavastrom af 2 geogr. Miles Længde og paa nogle Steder- as en halv Miils Brede, af lignende Størrelse altsaa som LEtna-Slrommen 1669, ligger der paa Ryggen af Hekla fem kjedelsormize Kratere i en Række. Da Hovedspalten gaaer i Retningen Nord 65° Ost, viser Vulkanen sig som et spidst