Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

213 Keglebjerg naar den sees fra Selsundsfjeld, det er fra Sydvestsiden, altsaa i Tversnit. Ligesom Formerne af de ildsprudende Bjerge funne vcere faa paafaldende forskellige (Cotopari og Pichincha), Uden at de udkastede Stoffer og de chemiske Processer i det indre Dpb forandres, saaledes er ogsaa Hcevnings-Keglens relative Stil- ling undertiden endnu besynderligere. Paa LUzon, i Philip- pinern es Øgruppe, hcever sig den endnu virksomme Bulkan Taal, hvis meest odelceggende Udbrud, i Aaret 1754, fandt Sted midt i en af Crocodiler beboet So (laguna de Bombon). Keglen, som blev bestegen paa den KotzebUefle Opdagclses- Reise, har en Kraterso, af hvilken der igjen opstiger en Ud- bruds-Kegle med et andet Krater. 13 Denne Beskrivelse minder uvilkaarligt om Hannos Neisedagbog, hvor der bliver omtalt en D, der indeflUtter en lille So, af hvis Midte der hcever sig en anden D. Mcenomenet stal forekomme to Gange, forst i Bugten ved det vestlige Horn og derncest i Gorillas-Abernes Bvgt, paa den vestafnkanste Kyst. 14 Saa individuelle Skildringer ni a a man vel troe, grunde sig paa virkelige Natur-Iagttagelser! Den mindste og storste Holde af de Punkter, hvor den vulkanske Virksomhed i Jordens Indre viser sig vedvarende virksom paa Overfladen, er en hypsometriff Betragtning, der har en Vigtighed for den physiste Jordbeskrivelse, som er scer- egen for alle de Kjendsgjerninger, der cmgaae Reactionen af Planternes flydende Indre mod Overfladen. Styrken af den hcevende Krafts viser sig rigtignok i Holden af de vul- kanste Keglebjerge, men man maa kun med megen Forsigtighed fcelde en Dom over Horde forholden es Indflydelse paa Udbruddenes Hyppighed og Styrke. Enkelte Mod- scetninger med meget hoie og meget lave Vulkaner, hvis Virk-